The Hulk

Åh ja Hulk, den gode gamle grønne kæmpe som vi alle havde det så sjovt med dengang i sommeren - var det 1949? Hvor hele den amerikanske hær var efter ham blad efter blad, Tænk hvis Osama Bin Laden var ligeså grøn og stor, og vi alle sammen jo godt vidste at i virkeligheden var Hulk bare en lille stakkels videnskabsmand, der havde så frygtelig svært ved at styre sit temperament. Hulken, som vi kaldte ham, var en vaskeægte antihelt, med de små hverdagsproblemer blæst ud af proportioner, og gjort lidt ekstra grønne, ligesom Tuborg gør ved musikken.

I Marvels forsøg på at få alle deres hæfter ud på smalfilm, er det nu blevet Hulkens tur, og det er da heller ikke en hr. Hvem Som Helst der har fået lov til at sidde i instruktør stolen. Ang "Skjulte Drage" Lee er noget af en kunstner kanon, men desværre ser det ikke ud som om at vi har fået særlig mange af Angs versioner med i Hulk i spilformat.

I det hele taget er filmlicenser ofte af mindre prangende karakter. Det virker tit som om at oplaget til historien er så bindende at udviklerne har svært ved at proppe deres egen kreativitet ned i titlen. Det er selvfølgelig det pureste tankespind, men det er alligevel svært ikke at tænke den tanke når man sætter sig ned foran monitoren med Hulk på fuldt blus.

Spillet er bygget op over filmen, og man må da håbe at der er sprunget over et par steder hvor gærdet var lidt på det lave. Hvis ikke, ja så forstår jeg ikke en skid. Som spiller ryger du lige midt ind i Ragnarok. Bruce er sur, så han er blevet grøn, og ikke nok med det, hæren har fundet ham i en eller anden ørken, og har straks sendt hele molevitten derud. Så er det på med bissen, og frem med øretæverne. Stort set alt omkring dig kan der kastes med, og det er sjov! Ikke fordi det kræver specielt meget af dig, du skal egentlig bare stille dig i nærheden af et eller andet, trykke på knapper i panikfart og så klarer den grønne satan selv detaljerne. Hvis du nu tænker et par timer frem, så kan du måske selv svarer på hvor sjovt det er i længden. Hele Hulks historie er kogt ned til to forskellige modes. Stealth-mode, hvor du som Bruce Banner skal passe på ikke at blive sur, og derfor ikke må komme i for meget nærkontakt med fjenden, og Smadre-mode som beskrevet ovenover. Stealth missionerne er kedelige, fjendens AI kan ligge i et fingerbøl, og ham Bruce har ligesom aldrig været det mest spændende ved universet. Af og til blændes der op for en slags Boss bane, hvor Hulk skal slås imod en af sine mange ærkefjender med mærkelige navne. De er alle produkter af det samme Gamma stof, og det tillader åbenbart lidt af hvert i forhold til kreative geners nye sammensætninger.

Når det nu hverken er særlig sjovt i længden at være Hulk, og overhovedet ikke på noget tidspunkt sjovt at være Bruce Banner, så kan man jo mene at der ikke er noget tilbage at være glad for. Et lille plus ligger i grafikken, der med sin rendyrkede tegneseriestil passer perfekt ind i universet. Hulk er en fryd for øjet, måske endda i højere grad en filmversionen der udfra traileren at dømme har tendenser til at ligne en oppustet grøn CGI ballon. Men det er bare ligesom ikke rigtigt nok til at gøre oplevelsen af Hulk på Pc’en til andet end en meget monoton og yderst utilfredsstillende oplevelse. Gode filmlicenser vokser ikke på træerne, og i en verden hvor The Untouchables til den hedengangne Amiga for undertegnede stadig står som den bedste filmlicens nogensinde, ser det i det hele tage meget sort ud for denne genre.