Worms 3D

Mange har ladet sig narre af Worms-seriens nuttede og barnlige udseende, under overfladen gemmer der sig dog et benhårdt strategispil, et som uden tvivl vil kunne udfordre den mest analytiske taktiker. Et af mine absolutte favoritspil er uden tvivl Worms World Party, et spil som formår at frembringe grin og gråd hos de fleste. Grin når man er vidne til de ekstremt humoristiske ormes skøre påfund og deres arsenal, gråden kommer til udtryk når ens bananabomb lige akkurat ryger forbi ens fjende og plasker virkningsløst ned i det kolde vand.

Nu har Team 17 taget springet og kastet de krigsliderlige orme ud på slagmarken endnu engang, denne gang hærger kriger-ormene tillige på Z-aksen. Det kan forekomme lidt ubegribeligt hvorfor utallige udviklere vælger at fortsætte en serie - som består af vellykkede 2D-titler - og udforme disse i 3D. Et engelsk ordsprog postulerer passende; "hvis det ikke er i stykker, så lad være med at reparere det", et som flere udviklere burde efterleve. For mange lyder "3D" som noget smart og spændende, derfor konverteres spil ofte ukritisk til dette visuelle udtryk. Hvor man utvivlsomt hellere skulle koncentrere sig om at udvikle gameplayet yderligere bruges der nu hobevis af ressourcer på at porte spillet nogenlunde helskindet til den nye dimension. Lemmings-serien er et bragende godt eksempel på dette, hvor den sidste titel i serien (3D Lemmings) aflivede de kære små lemminger med et brag. Spillet blev lunkent modtaget, og for udvikleren Clockwork Games blev dette deres sidste værk med de små selvmordsgnavere. Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at det hovedsageligt er Worms-konceptets charmerende indgangsvinkel der holder Worms 3D oven vande.

Worms går i al sin enkelthed ud på at gøre det af med modstandernes orme, ham eller hende som står alene tilbage vinder naturligvis - der findes dog andre gameplay-modes men førnævnte er den måde man oftest vil spille på. Ormene opstilles vilkårlig eller valgfrit i et (ofte gakket) landskab og derefter starter en turbaseret krig, hvor hver spiller har et hav af tænkelige og utænkelige våben til sin disposition. Indlæringskurven er skyhøj nu hvor ormene har fået tilføjet den tredje dimension, de første par timer vil gå med at vænne sig til dette og ikke mindst manøvrering af kameraet - er du ikke gråhåret endnu vil dette uden tvivl fremskyndes. Vind var en vigtig faktor førhen, denne kunne snildt slynge et bazooka-skud tilbage i hovedet på den vind-ignorante spiller, i 3D bliver dette element selvsagt endnu sværere at kalkulere med. Øvelse gør mester og det skal der masser af inden man kan nyde spillet til fulde - 3D-menageriet har dog sine lyse sider. Det er ikke mindre end herligt at se de velkendte våben i nye klæder, hvor især fåret og den gamle dame er hylende morsomme at bruge. Team 17 forstår stadig at levere varen når det kommer til skægge guldkorn og sjove indfald, det er de heldigvis ikke blevet for gamle til.

Havde charmen fra ormene ikke været til stede sammen med deres gennemførte stil havde denne titel ikke haft nær samme appeal, det er dog netop denne charme der får en til at hænge ved. 3D er ganske udmærket hvis midlet helliger målet, hvilket det i sagens natur ikke gør i denne ombæring. Vi kan kun gisne om hvordan spillet ville have været, hvis man nu havde holdt fast i en fastlås kameravinkel - f.eks. set fra siden - og alligevel havde lavet elementerne i 3D? Når begejstringen for at have set sine yndlingsorme, og dertilhørende våben, fra alle vinkler har lagt sig står man nemlig tilbage med et ærgerligt forsøg på at give ormene en overhaling.

Fans af tidligere Worms-spil kan ikke andet end at blive skuffet over Worms 3D men spillet skal bestemt ikke afskrives på forhånd, da formår da at levere masser af timers underholdning og med et par venner på besøg kan den nostalgiske Worms-følelse godt titte frem. Det er også unægtelig sjovere med menneskelige modstandere, især når man begynder at savne lidt afveksling i udfordringerne. Hermed ikke sagt at spillets AI ikke er god, den grænser til det urimelige da den på de højere sværhedsgrader rammer hver evig eneste gang, eftersom man selv er handicappet af kameraføringen og de skæve vinkler skaber dette en mærkbar ubalance. Spillet lander for alle andre end ormefans på seks med pil op, spæder vi til med ormenes gakkede og elskværdige adfærd lander vi på et syvtal. Vi skyder et ninja-rope efter Team 17 og håber, at de næste gang kan præsentere ormene på en mere ærefuld måde.