Starlancer

Chris og Erin Roberts ses af mange som dem, der succesfuldt tog arven op efter Elite, og skabte SpaceSim-genren. Efter at Origin valgte udgav "Wing Commander: Prophecy" har det stort set kun været "FreeSpace" og "FreeSpace 2", som har holdt genren i live. Men nu ville brødrene fra digitalANViL det anderledes, og har smidt StarLancer på banen. Spillet er udviklet sammen med Warthog, som også hjalp til med "Privateer 2".

Spillet foregår i en knap så fjern fremtid, omkring 200 år ude i fremtiden. To blokke, en vestlig og en østlig, har konkurreret om at kolonisere vores solsystem, et kapløb som øst-blokken tabte stort. Derfor startede en konflikt mellem de to blokke, og spillet indledes med en hamrende flot videosekvens, hvor en fredstraktat skal indgås mellem de to blokke. Østblokken har dog andre intentioner end fred, og bruger lejligheden til at lave et bagholdsangreb på Vestmagterne. Vesten kommer hurtigt i defensiven, og behøver derfor alle som kan flyve noget der bare ligner et rumskib, og den 45. Frivillige Eskadron skabes. En gruppe af drukkenbolter og andenrangs piloter, som du tilfældigvis tilhører.

Effekter
Grafikken og lyden er suverænt den bedste der findes i dag i genren. Selv om de store rumskibe er noget mere gigantiske i "FreeSpace 2", så er alle rumskibe bedre designede og mere detaljerede i StarLancer. Man lægger knap mærke til, at spillet kun kører i 16 bit-farver, for med en opløsning på 1024 gange 758, med masser af rumskibe på skærmen, går grafikken glidende. Dog skal man ikke prøve at køre spillet på processorer på under 300 MHz, for så går det lidt for hakkende/udetaljeret for sig. Lyd-effekterne er gode, selv om ens co-pilot Moose kan blive lidt for små-snakkende til tider. Musikken er flot og episk, og følger spillets gang.

Gameplayet
Missionerne er afvekslende og meget lange, så selv om der kun er 24 missioner i spillet, er der underholdning til mange timer. Man savner dog stadigvæk en missions-editor, og selv om en sådan er blevet lovet for flere måneder siden, er den endnu ikke kommet, og det er uvist om vi nogensinde ser den.

Spillets AI (kunstige intelligens, red.) er derimod ikke lige så overbevisende. Specielt ens wingmen er ret ynkelige til at dræbe fjender. Selv om man kan hjælpe dem lidt på vej, ved at give dem ordrer til at skyde på diverse "mål", så føler man sig alligevel lidt "alene" om at vende krigen til vest-magternes fordel.

En styrke ved spillet er, at man kan spille alle missioner op til fire personer sammen. Det giver en helt ny dybde at spille et sådant spil med sine venner. I DeathMatch er der er række forskellige scenarier, hvor man kan kæmpe op til 8 personer mod hinanden, det er sjovt, men ikke i længden særligt afvekslende.

Konklusion
Så StarLancer er et rigtigt godt spil, som er sjovt og underholdende, uden dog at være revolutionerende på nogen måde. Forventer man noget helt nyt, bør man vente på FreeLancer, et spil som digitalANViL nu har arbejdet på i 3-4 år, og som forventes færdig til næste forår. Dette spil er mere i stil med Elite og Privateer, og byder på en grafik og dybde, der blæser alle konkurrenter til små-atomer.

Indtil da køb StarLancer, og nyd en hurtig runde af dette ret underholdende spil!

Besøg i øvrigt Gamereactors StarLancer og FreeLancer website: LancersReactor.com.