Primal

GameReactor tog forleden en tur til England, nærmere betegnet Cambridge, for at besøge Sony’s Cambridge Studios, der gennem mere end to år, har arbejdet på deres hidtil mest ambitiøse projekt Primal. Teamet der tidligere har udviklet spil som MediEvil og senest C-12: Final Resistance, har stille og roligt opbygget et af de mest imponerende spil til PlayStation 2, og nu er det tid til at vise frem af resultaterne.

Sony’s Cambridge Studio ligger gemt væk på en stille vej lidt uden for Cambridge. Grønt græs, små huse og en underlig ro hersker over stedet, og det er svært at forestille sig, at et af Sony’s mest ambitiøse spil bliver produceret i et anonymt tre etagers hus, for enden af vejen. GameReactor er i England for at se Sony’s store trumfkort til efteråret, ganske enkelt kaldet Primal. Spillet som siden sidste års fremvisning på E3, har været gemt af vejen, er endelig ved at være der, hvor teamet gerne ville have det, og derfor får vi som de eneste i Danmark adgang til Sony’s Cambridge Studio, og dermed denne interessante titel.

Vi bliver mødt af Chris Sorrell ved indgangen. Det entusiastiske leder, der overser hele udviklingen, har lige haft besøg af den amerikanske presse dagen før, og reaktionerne har været meget positive. Både som feedback der kan indgå som rettelser i projektet, men først og fremmest som ros for det flotte arbejde. Han forventer uden tvivl mere af det samme fra GameReactor. Og uden at vide det, er det nøjagtig hvad han får, da vi sidst på dagen, gør status over projektet.

Første besøg hos Cambridge Studio er i en lille mødesal. Her bydes der på forfriskninger, mens spillet sættes op og gøres klar til fremvisning. En enorm projekter skyder i et væld af farver op på en skærm, og da Primal logoet toner frem kan fremvisningen begynde. Hvad GameReactor ser de næste par minutter, er en sammenklippet film, der viser hvad teamet egentlig har bedrevet de seneste år. Og lad os sige med det samme, det er imponerende.

Spillet hedder Primal, og er som sagt Cambridge Studio’s første spadestik på PlayStation 2. Tidligere er udfoldelserne sket på PSOne, og her har spil som MediEvil 2 og C-12: Final Resistance dannet grundlaget for flotte karakterer hos pressen, og et udmærket salg, men med Primal blander det engelske team sig med verdens eliten indenfor spildesign - noget der kan ses på det massive projekt, og de mange medarbejdere. Historien handler om Jennifer Tate, en ung og meget intelligent pige, der uden selv at vide det, faktisk er halvt dæmon. Hendes dag går med at servere for de rige og berømte i en fashionabel café, mens hun om aftenen spiller sammen med vennen Lewis i et rockband. Efter at Lewis en aften på mærkværdigvis, bliver angrebet af nogle underlige skabninger, og hun selv bliver slået bevidstløs, går det op for hende, at verdenen omkring hende er mere end blot det hun kan se. Liggende i et koma, får du som spilleren kontrollen over Jen, og herfra hives du ind i en mærkelig verden af ondskab, mørke og bedrag.

Hele verdenen er faktisk opdelt i fire meget forskellige planer, hvor du som spiller får adgang til Jen’s fire dæmon skikkelser - og da Chris viser hvordan dette fungerer, er GameReactor mere end imponeret. Det hele sker real-time. Jen’s krop skifter udseende. Hendes hår forsvinder, erstattes af sælsomme dreadlocks, mens hendes krop bliver mere muskuløs. Hun er nu en dræber maskine med elektriske kløer, og et heftigt arsenal af dødbringende slag og spark. Han viser også de andre tre former frem. Former som til at starte med ikke vil være tilgængelige, men som aktiveres, efterhånden som spillet skrider frem.

Alle har de hver deres force, og mens Ferai formen, en skikkelse Chris selv beskriver som en slags Klingon, er den voldsomme og meget dyriske, så er Undine derimod en undervandsrace, med fokus på det mere rolige. Dette giver sig også udtryk i mulighederne for kamp. Som Ferai slås du stort set som i f.eks. Tekken eller Dead or Alive 3 - om end mulighederne naturligvis er færre, da spillet rummer andre og vigtigere facetter. Her kan du med et væld af bevægelser, dræbe dine modstandere, og sammensætte dødelige kombinationer. Som Undine er reglerne lidt anderledes. Her foregår det nærmest på Zone of the Enders manér, hvor du angriber fra distancen, og begge dele er allerede nu integreret godt i spillet. De sidste to forbliver dog et mysterium for Gamez, da der stadig arbejdes på at få dem implementeret i den eksisterende kode. Men Chris lover at disse ligesom de to viste, er helt forskellige.