Pikmin

Pikmin er spilguru Shigeru Miyamoto’s seneste hjertebarn. Opfundet mens han gik omkring i sin have og bygget på mange af de mest succesfulde genrer i øjeblikket, er det en åbenlys perle af nytænkning på et tidspunkt, hvor man ikke just støder på lysten til at afprøve noget nyt i branchen. Spillet er en blanding af Real Time Strategy, Puzzle og Platform og som altid med Nintendo er spillet mere, end summen af de dele der indgår i det.

Historien er enkel og ligetil. Som Kaptajn Olimar rejser du igennem rummet, da en vildfaren meteor rammer dit skib. Det sendes ud af kurs og med stor fart mod den nærmeste planet, hvor det i plantens atmosfære brækkes over og spredes i 30 stykker. Kun lige nødlandet på planeten, går det op for Kaptajn Olimar, at han ikke kan indånde luften og dermed kun har et vist antal dage til at samle sit rumskib, før hans ilt forsyning løber ud. Og da han ikke er større end en tændstik, får han virkelig brug for hjælp.

Røde, gule og blå Pikmin

Hjælpen finder han i små blomsterlignende løg, der ved at blive sået vokser op og bliver til levende væsner. Spilleren gennes langsomt ind i spillets dynamik ved, at så og opdyrke Pikmin som så kan sættes til forskellige opgaver. Til at starte med er disse ganske enkle. Send dine Pikmin ud i den store have, bed dem op at hente nye frø hjem og opdyrk dem på samme måde. Men spillet viser sig hurtigt, at kræve meget mere. Med kun 30 dage til Kaptajn Olimar’s ilt forsyning udløber og med tredive stykker af rumskibet spredt over et stort areal, skal du næsten hente et stykke hver dag. Og det ligger pres på dine evner som leder.

Du skal igennem et hav af opgaver, der går fra nedbrydning af murer til opbygning af broer og indsamling af hjælpe midler. Midt i alt dette er der så også havens normale dyreliv, som skal bekæmpes - og til dette bruges Pikmin. Fra røde til gule og blå. Alle har de kendetegn og evner som er vidt forskellige. De røde er de mest almindelige og kan f.eks. gå gennem ild. De gule kan kastes højt op i luften og bevæge sig hurtigt rundt med bomber, mens de blå kan gå gennem vand og hjælpe på andre måder. Dit job er at bruge dem rigtig og holde hovedet koldt, mens du uddeler opgaver og planlægger ruten ud til dine rumskibsdele.

Er det en rigtig have?

Nintendo’s GameCube kan uden tvivl klare en del polygoner. Pikmin er fyldt med flotte overflader, fantastiske effekter og en dyb følelse af at være lille. Alt fra vand til træer og mudder er lækkert gengivet og man er ikke et øjeblik i tvivl om, at man befinder sig i en stor og meget vildvoksende have. Heldigvis kan man ændre perspektivet, således at det hele ses lidt højere oppefra - noget der er vigtigt i situationer, hvor man skal planlægge en rute gennem tæt bevoksning. Dette går spillet uden besvær og selvom spillet på ingen måde kaster rundt med polygoner som f.eks. Rogue Leader II, så skal Nintendo’s grafik afdeling hav en hånd med på vejen - det er bragende flot.

Lyden er også typisk Nintendo ligesom designet af både Pikmin’s, fjender og Kaptajn Olimar er holdt på et enkelt, letforståeligt og meget farverigt plan. Opfattelsen af at Nintendo og dermed Pikmin kun appellerer til børn, skyldes netop dette design. Men der er tale om et spil der rammer bredt, ikke ungt - og der har Nintendo’s spil altid handlet om.

Velkommen til GameCube

Ved lanceringen i Amerika manglende GameCube et ægte Nintendo spil. Et der emmer af det gamplay, design og den nytænkning som Kyoto giganten er kendt for. Det har Pikmin imidlertid og det er derfor et af de spil Gamez.dk allerede nu glæder sig til at se i en færdig udgave. Indtil videre har redaktionen spenderet mange timer i selskab med Kaptajn Olimar og hans følge af Pikmin og hvis det vi har oplevet indtil videre, er nogen indikation af hvad den færdige udgave kommer til at indeholde, så kan Shigeru Miyamoto fans godt begynde at glæde sig - dette er magi, ganske simpelt.