Monster Hunter
Jagt de uddøende drager og ked dig ihjel. Nielsen har fundet rustning og sværd frem og har testet Capcoms seneste spil.
Helt tilbage til Super Nintendo- og Sega Megadrive-tiden kan jeg huske at jeg i de amerikanske blade læste om måder at spille mod hinanden online. Med halvskumle modemtricks og en adresse i USA skulle det angiveligt være muligt at konkurrere mod hinanden i Street Fighter 2, hvilket lød uendeligt spændende, når den nærmeste vennekreds havde vænnet sig til nederlagene. Drømmen blev første gang til virkelighed med Dreamcastens Phantasy Star Online, og i teams af fire gamere kæmpede jeg sammen med andre ligesindede mig igennem alskens forskellige monstre, i jagt på værdifulde våben og skatte.
I de tre år der er gået siden da har onlineverdenen rykket sig adskillige skridt i den rigtige retning, men alligevel har Capcom med Monster Hunter valgt at lave deres egen version af Segas innovative start på genren. Tre års fremskridt inden for genren burde have været nok til at kunne sikre et bedre spil, men Capcom har i sin iver formået at lave hvad der bedst kan beskrives som et plagiat, dog med helt nye og individuelle fejl.
Sat i en deprimerende brun fortidsverden, der med en kombination af fremtidig teknologi og dyreliv, bestående af drager og dinosaurer, mest af alt lyder som noget fra en samlebåndsproduceret tegnefilm, bliver spilleren givet muligheden for at designe sin egen kriger. Rollen som kriger er den eneste man bliver tilbudt, og om det er verdenens hårde vilkår der gør andre brancher redundante, eller det er Capcoms manglende fantasi, siger historien ingenting om. Ved at rende rundt og sludre med beboerne i den lille landsby man starter i, finder man hurtigt ud af hvor våben og rustninger kan købes, samt hvem der står for uddelegeringen af de forskellige missioner.
Hvis alt indtil nu virker skræmmende bekendt, er det med garanti fordi du allerede har spillet Phantasy Star Online eller serien som åbenlyst inspirerede Sega: Diablo. Blizzards serie er skabelonen ud fra hvilke størstedelen af genren er skabt, men hvor Sega formåede at inkludere sine egne små ideer, følger Capcom tankeløst det lagte spor, uden på noget tidspunkt at bekymre sig om det innovative aspekt af gameplayet. Alle spillets missioner består af enten at skulle nedslagte et vist antal monstre, eller at skulle finde et specielt objekt. Selvom man kan dele oplevelsen med tre andre menneskelige spillere, kan den enkle baggrund ikke opretholde din interesse i særligt lang tid.
De jagede monstre agerer oftest tankeløse droner, der nærmest virker overrasket når de angribes, og kontrollen der ligger kampsystemet over på det højre analogstick er langsom og upræcist. Slagmarkerne ligner til forveksling hinanden, og er oftest holdt enkle men også i sparsomme udgaver, med dekorationer af forskellig fauna som den eneste forskel. Til gengæld er nogle af monstrene dejligt store og til tider også frygtindgydende, men handicappes en smule af kantede animationer, der frarøver dem deres dyriske vildskab.
Spillets mest innovative moment findes i muligheden for at lave sine egne våben med rester fra besejrede monstre, samt forskellige bonusobjekter, man finder undervejs i missionerne, men igen er systemet oversimplificeret. Ingen kan være i tvivl om at den aldrende PS2 ikke byder på de samme muligheder som eksempelvis PC’en, hvor genren for tiden blomster med World of Warcraft. Det ville dog have givet Monster Hunter et langt større potentiale, hvis Capcom ikke havde nøjes med den enkle kombination af en slags figur og en måde at opgradere denne på.
Hvis der er et problem som for alvor skader Monster Hunter, er det at der aldrig synes at være noget at spille frem mod. Hvor man i lignende spil gradvist låser op for større og større dele af spillets verden og figurens potentiale, vil man i Monster Hunter hurtigt opdage, at der ikke er nogen særlig verden at se, og nogen særlig udvikling at spore i sin figurs potentiale. Monster Hunter vil sagtens kunne nydes af nybegyndere indenfor genren, men spillere som forventer sig den langtidsholdbarhed, der normalt forbindes med genren, vil blive svært skuffet når spillets komplette udbud af muligheder kan gennemskues inden for et par timers spil.
Gamereactor Danmark