Folklore
Skulle det være et eventyr med lidt ekstra Tim Burton? Så gerne! Asmus har testet Game Republics seneste, og der er ikke en samurai i miles omkreds...
Hvis du nogensinde finder dig selv i den irske by Doolin, så tag venligst benene på nakken hurtigst muligt. Det er nemlig ikke en almindelig soveby. Og når det nu foregår i Irland, hvor sløret mellem fantasi og virkeligheden angiveligt er tyndest, går det bestemt ikke stille af, når beboerne begynder at have problemer med hinanden.
Det starter lidt som en detektivhistorie. Pigen Ellen og journalisten Keats bliver hver især tilkaldt til byen Doolin. (Her er spillet i øvrigt en smule skizofrent, eftersom stemmeskuespillet siger Lemrick, mens teksten siger Doolin). Ellen for at finde sin mor, Keats for at score en god historie til sit blad, der omhandler overnaturlige begivenheder. Et dødsfald på et strategisk sted skyder handlingen i gang. Og jeg skal da lige love for, at det ser ud til at Keats får masser af materiale til de næste mange numre af sit magasin. For {Folklore} handler i den grad om eventyret. Og det ses tydeligt, for så snart den magiske feverden popper op første gang, efterlades man med lysten til at se, hvad der kommer næste gang.
Mens omgivelserne ser ud til at være forholdsvis snævre og trange (tænk {Final Fantasy X}), så stråler og funkler de. Men den virkelige hovedrolle bliver nok alle de sære og mærkværdige tingester, der befolker Folklores verden. Keats spiller hovedrollen som den sarkastiske tilbagelænede helt, mens Ellen er den klassiske, lidt sårbare heltinde. De møder begge væsner, der ligner en sammensmeltning mellem Tim Burtons vådeste fantasi og slænget fra Mummitroldene. Alt fra omvandrende hårduske og gespenster til behårede monstre og usynlige mænd i lang overfrakke befolker Doolin by night. Forhåbentlig får disse skabninger og personligheder lov til at udfolde sig til fulde, når spillet udkommer. I øvrigt tegner det begrænsede stemmeskuespil lovende. Jeg håber at vi får mere af det at høre, for det er ganske velspillet.
Eftersom man vil kunne spille spillet som både Ellen og Keats, med hver deres historie og gameplay, ser det ud som om at levetiden også er sikret. De to historier skulle desuden have indflydelse på hinanden, hvilket jo nok giver anledning til i hvert fald én gennemspilning. Det kræver dog at resten af spillet fænger, og det tror jeg, det vil.
Gameplayet er ikke særligt originalt, men føles tilpas solidt til at man ikke skænker det en tanke. Det er beat 'em up, hvor man skal tæve sine fjender med den finesse, at man skal bruge fjenderne til egen vinding. Man kan absorbere fjenderne og derefter binde dem til en af kontrollerens symbolknapper. Kampene er altså belønnende i den forstand, at en stærk fjende meget hurtigt kan blive til en stærk allieret. Dertil kommer den umiddelbare tilfredsstillelse ved at indfange fjenderne, kaldet Folks. Når de har 'fået nok' skal man nemlig, ved hjælp af Sixaxis-kontrolleren, rykke fjendernes sjæl ud af kroppen på dem. De små fjender er nemme, mens store bossfjender kræver flere ryk med kontrolleren.
Dette låner desuden en vis grad af taktik til gameplayet, eftersom nogle af fjenderne har en svaghed over for nogle af de andre fjender. Bosserne, for dem må man jo selvfølgelig have, kræver ofte en vis kombination af Folks, så hvis man ikke har den, må man ud og lede efter lige den rette Folk til opgaven.
Men Folklore er ikke bare lutter kampe mod underlige kreaturer. Folklore er også lidt af en krimi, der ser ud til at låne dystre undertoner fra {Silent Hill}. Hver succesfuld tur til eventyrverdenen giver et spor, der kan bruges til at opklare de personlige intriger, som Doolin øjensynligt er stoppet med. Ravnemødre, mord og meget andet godt ser ud til at stå på skuldrene af hinanden, så snart man begynder at grave i Doolins baghave.
Det største problem ved Folklore ser ud til at være med lineariteten. Det ser ikke umiddelbart ud til at man kan få lov til virkelig at udforske den eventyrlige verden Game Republic spinder, eftersom man mest af alt bliver ledt ad snævre korridorer med flotte omgivelser. Jeg vil ikke love, at Folklore bliver en klassiker til PlayStation 3, men det tegner bestemt til at blive en af de bedre actioneventyr på PlayStation 3.