Eternal Ring Preview
På Tokyo Game Show, var Eternal Ring et af publikummernes absolutte favoritter blandt de udstillede PlayStation2 spil.
Der ser ikke ud til at komme få RPG spil på PlayStation2. Final Fantasy X samt XI er annonceret til PS2. Evergrace ser også dagens lys og samtidigt kommer det meget eksperimentale Dark Cloud også.
På Tokyo Game Show, var Eternal Ring et af publikummernes absolutte favoritter blandt de udstillede PlayStation2 spil. Eternal ring fik straks påstemplet sig en udgivelsesdato ved PS2 lauch´en (d. 4 Marts i Japan) og kan bryste sig af at være det første 3D RPG på den nye konsol. - Og det kommer heller ikke ufortjent. Eternal Ring kunne godt se ud til at blive en af årets største PS2 titler...
Spillet foregår i en førstepersonssynsvinkel og kampene foregår meget atypisk det kampsystem japanerne efterhånden har vænnet sig rigtig godt til - nemlig det trækbaserede system. Dette betyder at man i stedet skal jagte fjenderne - og dræbe dem på nogle mere hurtige og mere gennemtænkte faconer.
I historien følger man Cain Morgan - en soldat som under ordrer fra kongen, har sat sig for, at løse mysteriet omkring The Eternal Ring - Den Evige Ring. Han rejser til en ø, hvorpå han skal løse mysteriet - og her fortsætter det meste af spillet i de forskellige sektioner af øen; En masse byer, en strand samt en stak huler. Hver sektion er beskyttet af en drage (UH-OH) som alle sammen hersker over øen.
Våbensystemet er en del mere alternativt, end det vi eksempelvis ser i Final Fantasy. Her får man hverken Magic Points eller GP´s Experience Points til ens våben, men må ud med hver ring man har til sit våbenelement og opgradere det gennem dem. Man kan i alt samle 5 magiske ringe og 5 magiske items. Der er i alt 6 forskellige våben til rådighed: Jord, Ild, Mørke, Lys, Vind og Vand. Vi kan allerede begynde at glæde os til at se hvordan netop dette kommer til at se ud (og foregå).
From Software der står bag spillet, har brugt utrolig megen tid på at lave et så realistisk univers som muligt til Eternal Ring. En af de ting der er vægtet højst inde hos folkene ved From, er måden de forskellige figurer reagerer og bevæger sig på. Specielt ansigtsudtryk har stået højt på prioritetslisten.
En ting er sikker - vi kan glæde os til en umådelig spændende titel fra From Software. Og alene at de har ´varslet´ at spillet udkommer på DVD, giver en gode ideer om hvor stort dette spil egentlig bliver. - Glæd jer til en underholdende og forbløffende oplevelse, som ikke kan undgå at blive et stensikkert hit. - Trust me...