Driver 4: Parallel Lines

Tilbage i 60’erne og 70’erne blev nogle af historiens absolut bedste bilklassikere skabt. Dodge Charger, Chevrolet Chevelle, Corvette Stingray, Plymouth Roadrunner, Pontiac GTO og Ford Mustang, er alle lysende eksempler på stærke og brummende V8-biler, med hårde, men alligevel glansfulde linier. Det er efterlevnet fra en tid i Amerikas historie, hvor landet kunne bygge biler og hvor hestekræfterne og den hidsige motorlyd var det eneste, der betød noget. I løbet af to årtier skabte Hollywood også de bedste biljagter i filmhistorien. Biltyvenes jagt i Gone in 60 seconds, Gene Hackmans hæsblæsende jagt i The French Connection eller scenen, hvor Steve McQueen flår San Franciscos asfalt fra hinanden og knækker en aksel på Bullit, er alle klassiske øjeblikke. De er selve grundopskriften på, hvordan en rigtig biljagt skal se ud, og det er Reflections naturligvis klar over. Det er også i slutningen af denne tidsepoke at Reflection lader det fjerde spil i den velkendte Driver-serie foregå.

Driv3r blev ikke en succes, til trods for mange års udvikling og et markedsføringsbudget, der kunne have reddet tusindvis og atter tusindvis af hungersramte i Afrika. Men nu er det på tide at tilgive Reflections deres ugerninger og komme videre. Driv3r var resultatet af alt for høje ambitioner og et presset udviklingsvindue. Spillet var reelt ikke dårligt, der var bare langt fra færdigt, da det blev lanceret. Glem den bedrøvelige kontrol af Tanner, det ultra-lineære oplæg, de mennesketomme spøgelsesbyer og de øde motorveje. Men glem så lige samtidig politiet og Harry Tanner. Reflections sigtede for højt og landede så hårdt med deres superambitiøse politieventyr, at selv udvikleren nu erkender, at projektet ikke var en succes. Heldigvis har de lagt det hele bag sig, og står nu klar med historie og kode - kun kærligheden til biler og biljagter har fået en plads i det fjerde kapitel.

Året er 1978 og New York steger løs i sommersolen, mens radioen spytter tidens største hits ud. Rick James Superfreak har svært ved at overdøve politisirenerne fra Manhattens lange gader. Midt i den gigantiske smeltedigel på den amerikanske østkyst finder vi en nyslået forbryder, der er godt i gang med at gøre kometkarriere indenfor organiseret kriminalitet. Dyre drinks, kvinder og endnu dyre biler er hverdag, når man er byens bedst betalte kører i underverdenen. TK, eller The Kid, som vores nye anti-helt hedder, er en begavelse ud over det sædvanlige, og han får rig mulighed for at vise sine færdigheder bag et rat, da han tilbydes et job hos en af byens ledende karteller.

Pludselig bugner garagen hos den skruppelløse unge forbryder, og i takt med at han avancerer i den kriminelle løbebane, trækkes han længere og længere ind i et komplot, hvor intrigerne konstant tager nye drejninger. Ideen bag Driver 4’s undertitel Parallel Lines vil Reflections dog ikke ud med. Forklaringen bag valget af undertitlen er fusioneret med handlingen og vil overraske såvel garvede og helt nye spillere, lover Reflections. Nu når Reflections helt har skrottet Harry Tanner som spillets hovedrolleindehaver, og i stedet supplerer os med en uden moralske skrupler, så har det også betydet nogle grundlæggende ændringer i forhold til de tidligere spil. Væk er den ekstrem lineære historie, som du kender den fra de tidligere spil. Nu tilbydes du i stedet en mere åben og lettilgængelig spiloplevelse i stil med GTA-serien. På radaren nede i højre hjørne har du med lethed adgang til de job, der findes i byen, hvis The Kid ellers har lyst til at tage dem.

De forskellige opgaver betyder, at handlingen springer i helt forskellige retninger som du gennemfører spillet. Det handler dog ikke alt sammen om stenhårdt arbejde, og derfor har Reflections også spredt en del fritidsaktiviteter rundt omkring i byen. Som en slet skjul reference til firmaets tidligere spilbedrifter, er der bl.a. muligheden for at deltage i et hæsblæsende folkevognsræs (du ved, Destruction Derby), hvor delene fra bilerne sprøjter af, når du pløjer ind i en modstander og forsøger at ende på toppen af podiet. De penge, du vinder i sådanne aktiviteter, kan så bruges på opgraderinger.

Antallet af køretøjer er mærkbart højere i forhold til Driv3r, og er nu oppe på godt og vel 85 forskellige af slagsen. Det er først og fremmest biler, lastbiler og motorcykler, der er tale om - heldigvis slipper vi fuldstændig fra treerens rædselsfulde både. Selvom bilerne i spillet stadig er en forbrugsgode, der stort set bare skrottes efter et par for nærgående møder med andre bilister, er der muligheden for at opgradere dem op til tre gange med de penge, du har vundet i mini-spillene. De tre opgraderinger er til at tage og føle på og ændrer både bilens fysiske udseende, men også antallet af hestekræfter og styringen. Desuden er der naturligvis mulighed for selv at vælge farve på skidtet, og så findes der naturligvis et hav af ting, din øse endvidere kan pyntes op med. Din enorme samling af biler er der plads til i forskellige garager rundt omkring i hele byen.

I denne omgang trasker der også betydelig flere indbyggere rundt på gaderne, og trafikken er markant mere tæt. Det giver et billede af et New York med bare lidt liv, til forskel fra treerens Miami, Nice og Istanbul, der mest af alt lignede flotte, men også indholdsløse kulisser fra indspilningen af en film. Det, New York Reflections i denne omgang har skabt, indeholder alt fra Manhatten til Bronx, Brooklyn, Queens og New Jersey. Og selvfølgelig har holdet ikke kunnet dy sig for at drysse landemærker og andet ned over gryden. Derfor vil du både kunne finde Times Square, Central Park, Brooklyn Bridge, Chrysler-bygningen og naturligvis det knejsende World Trade Center. Byen i Driver 4 er ikke en nøjagtig kopi af New York, da Reflections har været nødt til f.eks. at mindske afstandene, mens der andre steder har været brug for at lave en smule om i forhold til missionsstrukturen.

Bronx og Brooklyn byder på massevis af rødbrune teglhuse, beskidte gyder og åbne pladser med skrald og skrot, mens de mere centrale dele af byen byder på gigantiske skyskrabere af glas og stål. For at skabe lidt mere spilmæssig variation, er der også masser af forskellige ting at tage sig til, ud over missionerne i New York. Nogle hændelser kan du helt tilfældigt blive vidne til og bryde ind i - på egen risiko naturligvis. Andre trafikanter kan f.eks. være jaget af politiet, og du kan til enhver tid se biljagter, hvor du slet ikke selv er indblandet. Andre situationer kan bl.a. være et bankrøveri, et gaderøveri eller et decideret bandeopgør. Det er jo trods alt byen, der aldrig sover.

Felony-meteret fra det foregående spil er i denne omgang erstattet af en Felony-ring, der, når der er tale om mindre overtrædelser, resulterer i at politiet kun sådan venstrehåndsagtigt forsøger at fange The Kid. Når man til gengæld skyder et par personer og stjæler deres bil, for bagefter at køre den henover dem, så kommer der lidt mere skub i politiet. Står det helt slemt til indkaldes special-politiet, helikoptere deltager i jagten, og ved enhver chance politiet får for at åbne ild, så gør de det - nøjagtig som i GTA. Den kunstige intelligens hos både politiet, medtrafikanter og fodgængere er øget markant og er ud fra de timer vi fik sammen med spillet, meget bedre. For første gang i Diver-seriens historie har Driver 4: Parallel Lines også en online-del. Fuldstændig gnidningsfrit har du mulighed for at hoppe fra en singleplayer-mission direkte over til f.eks. en online-dyst, hvor du kan spille mod syv andre. Multiplayerdelen tilbyder også en række holdbaserede spilvarianter såsom tyv og politi-dødsjagter og flere forskellige varianter af Capture the Flag. Spiller du online alene, er der flere forskellige racing-aktiviteter, hvor der både indgår folkevognsræs og bykørsel.

Da jeg forleden mødte Gareth Edmondson erkendte han rent faktisk overfor mig, at Driv3r ikke var færdigt da Atari valgte at slippe spillet. På det tidspunkt var hans bror Martin chef for studiet og dengang var der en udpræget modløshed blandt medarbejderne, der nærmest på samlebånd pressede så meget håndværk igennem som de overhovedet kunne. Det var et projekt der var overambitiøst og teknisk rodet. De ville for meget og havde ikke kræfterne til at ændre retning midt i projektet.

Nu er fokus i stedet lagt på et mindre koncept, der til gengæld giver en større helhed. En by, ingen vanvittige dyre stemmer fra velkendte Hollywood-skuespillere, en langt bedre kontrol og en opdateret og lang mere glat teknologisk side. Det der dog ikke har ændret sig er den livlige og virkelig gode bilfysik, som også var til stede i Driv3r, samt detaljerigdomme i områderne.

Efter et par timer sammen med The Kid, er jeg allerede overbevist om, at Driver 4: Parallel Lines ender med at blive et betydeligt bedre og mere gennemarbejdet spil end sine forgængere. Hvor godt får vi dog ikke at vide før marts næste år, hvor New York bliver et endnu farligere sted at være.