Dead Man's Hand
Med under to uger til at Ataris Dead Man's Hand udgives er Gamereactor så småt klar til at besøge det vilde westen.
Dead Man's Hand er et FPS spil, der er sat til at foregå i det vilde westen. Du er, som El Tejon, netop blevet forrådt af din bande og derfor er du på udkig efter forskellige måder at hævne dig på. Plottet lyder måske en smule bekendt - men hvad gør det så længe spillet tegner til at blive sjovt og underholdende?
Et spil poker hører sig til enhver god film om det vilde westen, og det er derfor heller ikke særligt underligt, at poker har en stor indflydelse på hvordan din oplevelse med Dead Man's Hand går hen og bliver. Hvis du vinder de pokerspil, der er imellem de forskellige baner, så står du langt bedre rustet til den næste bane end hvis du havde tabt pokerspillet. Lige så sikker som pokerspil er en del af en hver solid Western er det obligatoriske slagsmål i baren også uundgåeligt. Lækre sekvenser hvor helten rider mod solnedgangen er også en del af Dead Man's Hand. Faktisk byder Dead Man's Hand på alle de elementer vi kender og elsker fra en klassisk westernfilm. Hvis der på noget tidspunkt skulle komme et spil, der formår at fange stemningen, så er det Dead Man's Hand.
Dead Man's Hand er som tidligere nævnt et klassiske FPS spil, hvor det handler om at skyde andre før de får muligheden for at fylde dig med bly. Du skal være forberedt på at hver gang du sniger dig omkring et hjørne er muligheden for at du bliver mødt af en række fjendtlige personer der hellere end gerne vil skyde dig. Du har mulighed for at skyde personerne direkte, men det ville måske være endnu sjovere at skyde en tønde med krudt som står under et halvtag der tilfældigvis kan mase din fjende. I takt med at du bliver bedre og bedre med dit våben vil du opleve, at spillet fysiske-motor er noget ganske specielt. Stole, gryder, pander og mennesker flyver lystigt igennem luften efter at du har skudt på en tønde krudt, der tilfældigvis stod placeret ved siden af dem. Meget realistisk og frem for alt meget underholdende at se på. For at opretholde den autentiske stemning af spillet bydes man på udvalg af musik, som passer perfekt ind i western stemningen.
Den version vi af spillet vi kiggede på indeholdt desværre en række fejl og mangler. Spillets AI formåede ikke på noget tidspunkt at yde seriøs modstand og stemmerne i spillet var bestemt heller ikke noget at råbe hurra for. Men bortset fra dette, så er Dead Man's Hand et ganske solidt produkt som vi glæder os til at kigge nærmere på når engang vi får adgang til den færdige version, for den version vi sad med var et par måneder gammel, så fejlene burde være rettet og spillet burde have nået et langt højere spilmæssigt niveau.