Dark Sector

Normalt vil nutidens spiludviklere helst have, at deres spil får så meget kommcerciel omtale som muligt, og selv hvis deres produkter får kritik fra alle verdenshjørner, er det alle tiders. IO Interactive kunne jo ikke have ønsket sig en bedre reklame end den kontroversielle fyring af en Gamespot-anmelder, der haglede deres spil ned på hjemmesiden, hvilket som bekendt resulterede i, at folk købte deres spil bare for at se, hvad al spektaklet gik ud på.

Digital Extremes har dog valgt at svømme mod strømmen, og har derfor holdt ganske tæt med deres spændende actionepos {Dark Sector}. Derfor er spillet i dag, knap en måned før udgivelse, omringet af en slags underdog-agtig mystik, som branchen ikke rigtig ved, hvordan de skal håndtere. Det er dog interessant at stille spørgsmålet, om Dark Sector faktisk er bedre stillet ved ikke, at have et enormt forventningspres på sig, som mange spil i disse dage oplever, og om det i sidste ende, ikke er en fordel at lægge alle kortene på bordet på en gang, i stedet for et af gangen.

Dark Sector begyndte som en sci-fi fortælling, men er gået hen og har taget en kovending rent historiemæssigt, da det nu kun foregår i den nærmeste fremtid. Forvandlingen skræmmer sikkert dem, der har hørt hvilken sørgelig skæbne TimeShift led efter at holdet, midt i produktionen skiftede fokus, men med en åbningssekvens og mission udelukkende i dristig sort/hvid, og en medrivende historie der har et lidt {Metal Gear Solid}-agtigt politisk islæt, er der ingen tvivl om, at Dark Sector virker lovende. Og så er hele eventyret krydret med en dejlig plotmæssig kant, i og med at der springes i tiden.

En ting ved vi dog med sikkerhed: Spillets historie er en nuanceret fortælling om CIA-agenten Hayden Tenno, der en dag får til opgave at rejse til Østeuropa for at snigmyrde en kollega, en kollega som i den grad har brudt reglerne ved at ændre indbyggernes genetiske struktur og forvandle dem til dræbermaskiner. Noget går dog galt for Tenno, da han selv bliver taget til fange og udsat for videnskabelige eksperimenter, og før man har set sig om, har man fået overnaturlige kræfter, der bl.a. kan bruges til at slynge elektriske spyd efter fjenderne.

Dem vil du i meget høj grad få brug for, da våbnene i spillet åbenbart er skabt sådan, at de scanner brugerens fingeraftryk og lukker ned efter et pas, hvis det ikke er den retmæssige ejer der trykker på aftrækkeren. Der vil endda være mulighed for at styre de elektriske spyd med Sixaxis-joypaddet, og man kan kun håbe, at det endelige resultat vil være lige så velimplementeret i spillet, som vi så det i f.eks. {Heavenly Sword}. Ellers er gameplayet bygget klassisk op omkring banedesignet, hvor du skal søge dækning bag kasser, mure osv. og kun svare tilbage med dit højteknologiske spyd, når den fjendtlige beskydning stopper. Der er ingen tvivl om, at spillet i denne henseende har lånt lidt fra 2006-succesen {Gears of War}, men hvilket actionspil har ikke det i dag?

Alt for ofte ser vi spil, der er bange for at prøve noget nyt og gøre et forsøg på at redefinere deres pågældende genre. Dark Sector ser dog virkelig ud til at være villig til at satse hele butikken, og det er bestemt ikke hver dag, vi ser så ambitiøst et projekt, der samtidig er så sky og hemmeligt, som det har gjort sig selv til. Digital Extremes lægger ikke skjul på deres passion til mange store spil, der hyppigt kommer til udtryk i historien og designet, og vi håber meget for dem, at de om en måned selv kan blive medlem i den klub af spil, der har ydet noget helt særligt overfor branchen. Med en frisk indgangsvinkel til actiongenren har Dark Sector mulighed for at blive årets første rigtig store overraskelse.