Contact

Giv Grasshopper lidt penge og et par år til at udvikle et spil, og du er helt sikker på, at de vil vende tilbage med noget anderledes. Indrømmet: Jeg kunne personligt ikke forlige mig med det noir-inspirerede Killer 7, ikke kun fordi den begrænsede styring var et decideret fejlslag, men også på grund af tempoet. Det betød dog ikke, at jeg ikke kunne se ideen bag eller værdsætte det modige projekt. Det er tydeligt, at Mr. Suda, produceren hos Grasshopper, der godt kan finde på at møde op til et interview iført en mexicansk brydermaske, ser tingene en smule anderledes og endda forskruet. Og det har vi brug for i en branche, hvor risiko og fornyelse mange gange er et fy-ord.

At Contact er et rollespil betyder, at der for det meste er visse tilbagevendende klicheer i kisten - men ikke hos Grasshopper. Faktisk bruger firmaet store dele af bagsiden på at skrive præcis, hvad du ikke vil kunne opdrive i Contact. Væk er f.eks. små, hukommelsesplagede helte med underlige frisurer, væk er de dramatiske dialoger, væk er normaliteten, og væk er de samme gamle kampe, som du har spillet siden 16-bit dagene. Hvad holdet til gengæld har proppet spillet med er aber, kosmiske terrorister, den dybere mening med livet, fiskeri, madlavning og angrebsklistermærker. Der er kort sagt vendt op og ned på begreberne i Contact. Ja, det må der være, for jeg aner ikke, hvad angrebsklistermærker er.

Men Gasshopper er ikke tilfreds med bare at lave et indholdsmæssigt anderledes rollespil, det skal også være et spil, der visuelt er til at skelne fra mængden. Og det er lykkedes med en dobbelt skærm, der viser en af spillets to verdener i en isometrisk, pixeleret verden og den anden nærmest som et akvarel-maleri. At denne grafiske finish så også passer perfekt ind i spillets historie viser bare, at Gasshopper, der i øvrigt arbejder med dele af holdet fra Harvest Moon-serien, har tjek på alle aspekter af produktionen.

Plotmæssigt bevæger Contact sig mellem ret velkendt og helt ukendt land. En professor flygter i sit rumskib og jages af ukendte forfølgere gennem verdensrummet. Han kontaktes så af dig, en tilsyneladende intelligent livsform, gennem din Nintendo DS, og efter at være styrtet ned på jorden camouflerer han sit skib, og så går spillet ellers i gang. Professoren hyrer en lille dreng kaldet Cherry til at fungere som buddreng, og det er ham, du, igen gennem din Nintendo DS, skal guide.

Kampene i Contact er spillets eneste velkendte aspekt. På ægte turbaseret facon vælger du angreb, forsvar eller de nye angrebsklistermærker (Stickers), der reelt er en form for Summons, som dem du måske kender fra Final Fantasy-serien. Herefter går kampen i gang. Og kampe er der nok af i Contact, fra de store bosser, der fylder begge skærme, til de mere tilfældige, der fra tid til anden spænder ben for dig.

Det er stadig for tidligt at sige præcis, om Grasshopper kan tæmme rollespilsgenren og få genrens fans til at give sig i kast med et spil, der hverken har middelalderlige borge, tallerkenøjne eller den typiske historie om hævn, nedbrændte landsbyer og ondskabsfulde despoter. Noget kunne dog tyde på det.