Gamereactor

Gamereactor
Anmeldelser
Summoner 2

Summoner 2

Volition Inc. har fremmanet en efterfølger til deres populære RPG-spil fra 2000 - men er det noget værd?.

Volition Inc. har fremmanet en efterfølger til deres populære RPG-spil fra 2000. Det originale Summoner-spil var et af de spil, som kom frem i kølvandet på PS2’ens udgivelse. RPG-hungrende PS2-ejere tog det til sig, da spillet var en af de få tilgængelige PS2-titler i den genre på det tidspunkt. Volition Inc. har arbejdet på en efterfølger lige siden, og kan her 2 år efter præsentere Summoner 2.

Dronningen af det fordømte rige?
Hvor der i vores verden er gået 2 år, er der i spillets univers gået 20 år siden det første eventyr. Spilleren antager rollen som dronningen Maia, som hersker over riget Halassar. Maia er blevet spået af den ansete Odoni-præsteorden til, at være reinkarnationen af en legendarisk gudinde. Denne spådom har skabt stor splid blandt folket, da alle ikke deler samme holdning som præstene. Dette har bragt riget på randen af borgerkrig. Din søgen efter at bringe dit folk sammen starter med, at et piratskib er ved at angribe Maias eget skib. Dette angreb fungerer som en introduktion, hvor spilleren lærer de basale ting i Summoner 2 såsom navigering, kamp, menusystemet osv. Kampsystemet er blevet lavet væsentligt om i forhold til forgængeren, og spillet har taget springet tur-baserede til realtime-kampe. Dette gør kampene langt mere intense og interessante.

Efter søslaget bliver du fluks kastet ud i et episk eventyr for, at redde dig selv og hele dit kongerige. Et klassisk RPG-spil tager sin form, og spillet følger fantasy-skabelonen til punkt og prikke. På din vej allierer du dig med forskellige karakterer, op til 2 ad gangen. Disse kan hjælpe dig i din heroiske søgen, og bidrager med meget forskellige og yderst brugbare færdigheder. Visse missioner bliver ret svært at gennemføre, hvis man ikke har de rette folk med sig. Både Maia og hendes frænder kan løbende forbedre deres magi- og kampfærdigheder vha. erfaringspoint. Her kan man vælge, at specialisere sig i enkelte færdigheder eller, at kunne lidt af det hele. Traditionen tro er det bedst, at specialisere sig i enkelte færdigheder og blive rigtige gode til dem - dette burde ikke komme som en overraskelse for nogen.

Der er vidst magi i luften
Banerne/områderne er mangfoldige og meget varierede. Landskaberne spænder fra traditionelle egeskove til pseudorealistiske miljøer. Muligheden for, at gå tilbage til allerede besøgte steder giver en god fornemmelse af frihed. En frihed til, at gå tilbage og gennemføre en mission (en du måske missede i første omgang) bryder den ellers kronologiske handling, som er at finde i spillet. Spillet visuelle side lever ikke helt op til tidligere løfter, og grafikken er en smule under dagens standard. Lydsiden klarer sig lidt bedre og byder på stemningsfyldte skæringer og nogle ganske gode lydeffekter. Stemmerne i spillet er vellykkede, med undtagelse af et par enkelte svipsere fra tid til anden. Nogle af stemmerne burde nok have været lavet om, men heldigvis er Maias og de centrale personers stemmer i spillet er ramt godt. Et punkt hvor den grafiske side gør et godt stykke arbejde er når man kaster formularer. Spillet har et omfattende og imponerende repertoire af disse, og de kommer alle til live på hver deres unikke måde. Volition Inc. har skabt et par ret originale effekter indimellem, og det skal de have ros for.

I den første Summoner kunne man, som titlen antyder, fremmane diverse skabninger. Dette kan også lade sig gøre i Summoner 2, men Maia kan endda selv transformere sig om til en række grumme monstre. Dette er et interessant aspekt, at Maia kan går fra at være en spellcaster i kamp og til, at være en brutal kampmaskine. Apropos brutal, så byder spillet naturligvis også på et stort galleri af fjendtlige skabninger i næsten alle tænkelige og utænkelige udformninger.

Reel og gennemarbejdet uden de store overraskelser
Alle de ovenstående elementer i spillet danner ramme om et solidt og gennemarbejdet rollespil. Der er alle de traditionelle elementer, som man kunne håbe at se i et fantasy-univers. Summoner 2 er en gennemarbejdet RPG-titel med masser af gode aspekter, desværre byder spillet ikke på de helt store nyskabelser. Spillet har dog uden tvivl sin charme, og fans af genren burde ikke holde sig tilbage. Du er sikret masser af god underholdning, og spillet giver dig minimum 25-30 timers spil i dets magiske verden.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Klassisk RPG-oplevelse med alt det, der dertil hører. Ganske udmærket.
-
Mangler nytænkning. Grafikken mangler finpudsning. Det er intet nyt at finde nogen steder.