Command and Conquer: Renegade

Engang var der et spirende og nytænkende softwarefirma som hed Westwood. De havde placeret sig i den vestlige del af skoven, hvor de nytænkte computerspil og plantede nye genrer som f.eks. real-time-strategy (RTS). De fandt deres niche og skamudnyttede den til hvert et træ var fældet. Men der findes kun to ting i livet man ikke bliver træt af: "Sig selv og sex." C&C Renegade er ikke et trættende eller halvslapt spil, men det er heller ikke den stiveste gave under træet. Det ægger til piratos-syndromet. De første smager fantastisk, men så bliver de proportionelt kedeligere.

Team Fortress med høstmaskiner
First-person-shooters (FPS) er en genre som er i ubehersket fremmarch. Det spirer frem med nye titler og alle forsøger at nedskyde Kong Counter-Strike. Alle ønsker en bid af kongeriget og Westwood har lagt mange kræfter i deres eget attentat. De har forsøgt at gardere sig med den velkendte ånd fra Command and Conquer universet. Spillemetoden er den klassiske "høstmaskinemodel" kendt fra C&C universet. Man skal indsamle toksisk Tiberium, raffinere det og producere nye enheder. Det nye aspekt er, at det hele foregår i 3d og dermed har Westwood lagt et udfordrende grundlag for hybriden mellem RTS og FPS-genren. Desværre er ideen ikke så veludført som man kunne forvente. Blandingsgenren fungerer udmærket, men spillets knast er det grafiske område, hvor oplevelsen giver en ubehagelig laminatfornemmelse. Det ligner Team Fortress med høstmaskiner.

Artificial Unintelligence
Udbuddet af karakterer og køretøjer er stort i C&C Renegade. Der findes 4 overordnede grupper af karakterer som hver især har flere undergrupper. Der findes 11 forskellige køretøjer fordelt på de to hold og disse kvantiteter skulle nok fælde nogle træer. Galleriet dækker bl.a. over flere typer af snipere, rocket troopers, C4-engineers, gigantiske mammoth tanks og flere letvægtsbaserede køretøjer. Våbengalleriet er ligeledes storslået og dækker over 20 mere eller mindre sofistikerede drabsmetoder. Men når de rosende ord har lydt - skal der lyde et fælt skrig. Da spillets AU (Artificial Unintelligence) næsten underspiller sin rolle. Sumobrydning mellem "høstmaskiner" er en tungsindig oplevelse og ej for lette sjæle. Westwood har haft flere tusinder af betatestere, hvad pokker har de lavet?

Singlelivet
Singleplayer delen tager udgangspunkt i helten, Havoc. Han er en klonet Duke Nukem og intelligenskvotienten er på jungleniveau: "Me Tarzan, You Jane" eller den mere eksotiske variant: "Me Tarzan, You Cheetah!". Singlelivet er ikke spillets force. Missionerne er lineære og der var ikke de store forhindringer i dette opdrætsprogram for chimpanser. Men det giver dynamik, når reinforcements dumper ned fra helikoptere og ens bombefly tæsker hen over himlen og sender missiler mod ondsindede installationer. Men generelt mangler historien nytænkningen og de overraskelser.

Jeg vil skyde på rigtige mennesker
Spillet fungerer bedst i multiplayer mode og kommer mere til sin ret. Det går lynhurtigt at producere køretøjer og units (hvis man har gang i raffinaderiet). Men der er ofte kø ved bilfabrikken og det skaber samme umenneskelige køkultur som man fandt i Tribes II. Multiplayerdelen er speciel fordi, at man samtidig skal holde styr på strategidelen og det kan muligvis være en af spillets store tiltrækningspunkter. Multiplayerbanerne er store, men grimme og serversystemet fungerer ikke stabilt. Der er en grim tendens til, at man bliver smidt af serverne. Der findes 6 forskellige multiplayermodes. En af de fede er Westwoods fortolkning af "capture the flag". Ideen er, at en spiller er videnskabsmanden Dr. Mobius og resten af holdet skal beskytte ham. En spændende modifikation nuppet direkte fra Team Fortress banen Hunted.

Jo! Nej!...
Inden udgivelsen er der opstået splid mellem fanatikerne og skeptikerne. Garvede C&C tilhængere vil stadig få udløst deres inderste drømme i spillet. Men gamere som ikke længere er draget af alternative høstmaskiner vil få det sværere. Hvis man sammenligner C&C Renegade med nutidens standard, så får man en nuanceret cocktail. Spil som Medal of Honour, Wolfenstein, Quake III er grafisk overlegne. Counter Strike og Team Fortress har hver deres nerve og feeling. C&C Renegades varemærke er hybridgenren mellem RTS & FPS, samt det store våben- og karaktergalleri.

Episk tragedie?
C&C Renegade er en rigtig svedig idé. Ideen om at blende RTS med FPS er en dryppende cocktail - men der er for mange grafiske grannåle i drinken.
Westwood har af salgsmæssige årsager en utrolig repetitionstrang og retrofiksering på C&C Universet. Men spilverdenen forandrer sig og C&C Renegade er ikke den nyskabelse mange havde forventet. Det er en stabil satsning i en velkendt genre og selvom Westwood forsøger at lege hybrideksperter, så er spillet mere FPS end RTS.