Global Operations
Global Ops er på vej og Counterstrike har taget bagsædet et godt stykke tid.
Barking Dog Studios og EA/Crave satser på, at deres kommende release: "Global Ops" skal blive spillet som definitivt spænder ben for Kong Counter-Strikes enevældige sejrsgang. Opskriften lyder: "Federe 3d-motor, flere våben, fotorealistiske baner, fedhed og feeling". Det er ikke første gang, at nye drenge spiller op til Counter-Strike, men det kan meget vel blive sidste. Global Ops ligner et spil med hår på brystet og det overdrevne udbud af våben og karakterer må give gåsehud på enhver hærdet tastesoldat.
Total Unreal Ops
I Global Ops er der mulighed for at lave store banearealer og dermed give nye dimensioner i gameplay og sniping. Global Ops er gearet til begge dele og består af både indendørs og udendørs baner. Dertil består spillet også af en single- og multiplayer version og en AI uden hukommelsessvigt. Spillet er umiddelbart baseret på ideen om "good guyz vs. bad guyz". Det ene hold spiller antiterrorkorps og det andet spiller kriminelle. Men dertil er kommet en fed nytænkning. Når man skifter map, så ændres karaktererne. Spiller man f.eks. i Mexico, så bliver det ene hold til den mexicanske hær og det andet til lejesoldater for et skummelt og sniffende narkokartel. Dermed får spillet en større spændvidde, da man kan spille alt fra lejesoldater til fredsaktivister, fra guerillakrigere til oprørssoldater. Der findes i alt 28 forskellige karakterer og 6 forskellige klasser.
Identitetskriser
I Global Ops kan du enten spille "Recon officer, heavy gunner, sniper, commando, medic eller demolition expert". Hver klasse har særlige evner, våben og extra gear. Officeren har bl.a. adgang til GPS (Global Positioning System) som bevirker at han kan overskue venner og fjender i nærheden. Demolition eksperten kan vælge imellem en række typer af sprængladninger og kan faktisk sprænge sig til nye ruter på en bane. Dette betyder, at banerne oftest ændres fra kamp til kamp. Da hvert hold kan åbne nye korridorer og afprøve nye angrebsteknikker. En anden væsentlig ændring er klassernes brug af våben. Spiller du f.eks sniper og løber tør for ammunition, så kan du godt samle andre typer våben op. Men du rammer ikke så præcist, da du er toptunet til sniping og ikke til heavy guns.
Når man bliver ramt, så falder man om og i sine filmiske kramper kan man skrige på en medic. Hvis medic ikke når sin lægegerning i tide, så dør man. Men hvad sker der, når man er død? Svaret er, at hvis du er heldig kan du nå at skænke cola! Runderne fungerer som i Wolfenstein. Man genopstår fra de døde og denne fantastiske hændelse forekommer hver 25 sekund. Så skulle du være så uheldig, at blive ramt af et af de 32 våben, så tag den med ro. Tag en granat, skrig: "Michael Jackson boller aber" og spræng dig selv i luften foran en modstander. Det handler om at gå ned med stil og dermed: "Rest In Pieces".
Feeling og fedhed
Kampen om tronen indenfor FPS (First Person Shooters) handler om feeling og fedhed. En af årsagerne til Counter-Strikes popularitet skyldes dets feeling. Man havde kontakt til sin karakter og bevægelserne virkede flydende og naturlige. Når man havde lært at strafe, jumpe, snipe - så føltes det naturligt. Counter-Strike havde også en betydelig fedhed, da spillet og banerne var cool på deres helt egen måde.
Den skarpe læser vil bemærke, at jeg beskriver Counter-Strike i datid. Tronen er ved at vælte og kongeriget vil blive delt. Den gamle konge vil få sit egen del af landet. Medal of Honour vil få en væsentlig bid og Global Ops får nok mere end Bornholm. Det er svært at spå og særligt om fremtiden. Men Global Ops har den feeling og fedhed som CounterStrike besidder.