Xtreme-G 3

Holder Nintendos lille GameCube da aldrig op med at sprede glæde og godt humør? Det virker ikke sådan. På trods af maskinens usandsynligt unge alder, har den allerede kastet op til flere virkeligt gode titler af sig. Et spil til kuben er et spil man glæder sig til, lige meget hvilken genre vi så end bevæger os i. Undertegnede har aldrig været moden nok til spil i Wipeout genren. Det har været for omstændigt, for svært, og hvorfor skal man overhovedet bruge tid på at ræse rundt i en futuristisk tegneserie verden, når der er Rejseholdet på TV? Men med Acclaims nye racer titel Extreme-G 3, bliver også disse forbehold lagt på hylden, for nej, hvor er det suverænt!

Fart over feltet
Extreme-G serien startede sit liv på Nintendo 64, som er modsvar til Wipeout serien. Det var et overraskende positivt bekendtskab, skønt efterfølgeren XG 2 langtfra levede op til forventningerne. Små tre år senere, gør Extreme-G 3 nu sin entre på både PS2 og GameCube, og det skal siges at Acclaim har lært et par ting eller tre om kunsten at lave et spil med fart over feltet.

I Extreme-G 3 placerer du dig selv i en fjern fremtid. Du indtager rollen som rytter på et af de mange præfabrikerede hold, der hver har sin historie. Historierne er i bund og grund rimelig ligegyldige, men lider du af overskud af tid, er de da meget sjove at læse. Efter valg af hold, kan du vælge karakter. Endnu engang rimelig ligegyldigt, men personificering af din karakter er da altid skægt. Herefter er det bare om at komme i gang, ud på banerne og brand noget gummi af. Selve vejnettet, hvis man da kan kalde det det, er bygget op meget lig Wipeouts tekno futurisme. Lange flotte, om end simple, baner, med massere af metalliske farver og andet fremtidshalløj. Der er ikke mulighed for at samle våbnene op på banerne, tilgengæld kan du mellem løbene købe dig til våben, som du kan bruge i kamp. På banerne er der så visse steder hvor du kan lade op for våben, turbo og skjold. Skjoldet er vigtigt, for det første er alle dine konkurrenter mere skydegale end Billy the Kid, for det andet tærer brug af turboen på dit forsvar. I virkeligheden en irriterende ting, at fræse fremad med 2000 kilometer i timen, hvorefter den sidste du kørte forbi pløkker dig ned.

En knurrende motor
Maskinen du kører på ligner en motorcykel, bare lidt mere kæk i det. Den er svær at styre, i de heftige sving er det nemt at banke ind i kanten, og også dette tærer på dit skjold. Til gengæld er følingen virkeligt god. Cyklen gør nogenlunde som den skal, og gør den ikke, er det fordi du styrer den dårligt, den gør nemlig bare som du siger. Det tager tid at mestrer maskinen, og selvom det lykkes, er nogle sving stadig så svære at det er næsten umuligt ikke at køre ind i dem. Dybt frustrerende er det at se sig selv overhalet det samme sted hver gang, fordi man lige skulle helt op og kysse væggen. I selve hoveddelen af Exreme-G 3 kører du en form for langstrakt konkurrence, hvor det gælder om at samle pokaler og penge, så du kan køre flere turneringer og købe mere udstyr. Specielt en lille ting som The Leech er fantastisk ekstramateriale. Denne lille fætter gør det muligt at suge enerhi ud af de konkurrerende ryttere, og på den måde få mere turbo, mens de får mindre. The Leech er også noget du skal lære at mestre, det er en svær ting at håndtere. Men lærer du først det, er verden åben for dine fødder, eller så er et i hvert fald nemmere at få en god plads i den samlede stilling. Hver turnering kræver at du tjener et hvis antal kroner samlet set. Det vil sige, kører du over tre baner, og bliver nummer et på den første, kan du nøjes med lavere pladser på de to andre. Dette kan vise sig at være en fordel, da man selvfølgeligt altid vil have sværere ved nogle specielle baner, hvor man så kl få lov til at springe lidt over gærdet på disse.

Det er rigtig godt
Extreme-G 3 er absolut ikke verdens flotteste spil. Grafikken virker af og til lidt skrabet. Men dette sker på bekostning af farten, og fart er der massere af. Extreme-G 3 kører i et, tjaa, ekstremt tempo, og det er virkeligt en nydelse at føle farten igennem TV skærmen. Lyden består af de efterhånden ret typiske tekno spor, og selvom det da er en meget god forlængelse af den futuristiske (et ord jeg bruger meget) stemning, kan det bliver lidt trættende i længden. I modsætning til PS2 versionen, der kun har 2. Player funktion, er der hos GameCuben mulighed for at spille fire spillere på samme tid. Dette er garanteret sjovt, hvis man da har så mange venner.

Extreme-G 3 er endnu en sikker vinder til kuben, intet mindre. På mange områder tangerer den, nærmest slår, Wipeouts succes med genren. Og bedre kritik kan man vel ikke få. Spillet er et must for alle med hang til fart og et kæmpe adrenalin rush. Med denne træfsikkerhed, går der ikke længe førend Nintendo har en klassiker til alle genre.