XIII

Cel-shading teknikken er kommet for at blive, og grafikstilen anvendes bredt i mange genrer, lige fra platform- over eventyr- til racerspil. Grafikstilen er helt unik, og nu er FPS genren - gennem Ubisofts XIII - også blevet medlem af den eksklusive cel-shading loge. Fra tid til anden har udviklere valgt grafikstilen, uden at det umiddelbart virkede som det mest oplagte valg, og særlig Capcoms racer, Auto Modellista, var et eksempel på en udgivelse, som alene forsøgte at sælge sig selv på cel-shading teknikken, for under sit charmerende ydre skjulte sig en meget middelmådig racing-oplevelse.

I XIIIs tilfælde er cel-shading stilen dog et særdeles oplagt valg - måske endda en nødvendighed ville nogle mene - for spillet bygger på en fransk/belgisk tegneserie af samme navn. Vores helt vågner op på en strand, ramt af total amnesi. Med hjælp fra en forbipasserende tøs i en rød badedragt bliver hovedpersonen, som har fået tatoveret romertallet, XIII, på sin krop, bragt i sikkerhed - om ikke andet for en stund. Plottet kører herfra videre i en klassisk The Long Kiss Goodnight spor, hvor hr. XIII på den hårde måde må genfinde sin egen identitet.

Skal man lave cel-shading, skal man gå hele vejen, og det har Ubi Soft så sandelig gjort. Sjældent har denne anmelder set teknikken anvendt så gennemført som i XIII. Grafikken er flot, stilren og glider af sted med en god, stabil frame rate. Forbindelsen til tegneserien er ikke til at tage fejl af. Ord som tap, click m.fl. toner frem på skærmen, når en fjende nærmer sig eller et våben med et tomt magasin forsøges affyret. Og selv om det kan lyde en tand for børnevenligt eller kultagtigt, så fungerer det godt. Man kan eksempelvis via størrelsen af bogstaverne i ordet "tap" fornemme, hvor tæt XIII er på en fjende og så forberede sig på et snarligt angreb. Endvidere popper tegneseriestreger op på skærmen i one-shot-one-kill situationer, og denne feature bruges storsindet gennem spillet.

Denne anmelder fornemmede lighedspunkter mellem denne titel og Free Radicals TimeSplitters, og så vil de fleste spillere vide, at Ubi Soft er på rette vej. XIII er på mange områder en lækker udgivelse, men på gameplay fronten er der ikke sket banebrydende ting. Det lyser dog ud af XIII, at udvikleren har kælet for spillet hele vejen fra planlægningsfasen til udgivelsen, og spillet fremstår derfor så finpudset og gennemarbejdet, at man betages og for en stund glemmer det til tider monotone gameplay.

For udover brugen af et par smarte James Bond-agtige gadgets, som et hook der gør XIII i stand til at hejse sit korpus op og ned fra bygningstage, har udvikleren ikke gjort meget for at distancere spillet fra de mere traditionelle FPS udgivelser. Jovist, man kan pande fjender ned med opsamlede stole, askebægre og flasker, tage gidsler og bruge en række særlige evner, men intet af dette virker umiddelbart imponerende. Nu vi er ved kritikken, så svinger sværhedsgraden ganske umotiveret mellem det nemme og det svære. Det meste af tiden er AI’en ikke videre intelligent, og ikke mindst derfor bliver man taget med bukserne nede, når fjenderne pludselig bliver meget opmærksomme og fylder en med bly, før man når at reagere.

Ellers er alt andet meget gennemført. Styringen er lækker og intuitiv, spillets mange cut scenes springer frem på skærmen i sit konsekvent stilede tegneserielook, karakterernes stemmer, som blandt andet leveres af David Duchovny fra X-Files, virker meget passende, historien er spændende og den noget anderledes fusionsjazzede musik synes aldeles velplaceret i forhold til spillets grafik og tempoet i gameplayet.

Skulle der være groet mos på ens online-forbindelse, er der gode muligheder for at komme dette problem til livs, for XIII understøtter online-spil. I en række klassiske gamemodes, som deathmatch og capture the flag, kan man muntre sig sammen med spillere fra det store udland. Da Gamereactor testede spillet online, var der dog meget lidt aktivitet, men XIII fungerer udmærket online.

Ironisk nok lider XIII under nogenlunde de samme problemer, som flere andre cel-shadede udgivelser. Der er tilsyneladende brugt så mange kræfter på at planlægge, tegne og implementere grafikstilen, at gameplayet er blevet forsømt. Ubi Soft har virkelig skabt en interaktiv tegneserie af høj visuel kvalitet, og stilen er bibeholdt i alle spillets facetter. Gameplayet fungerer ganske godt, men hæver sig ikke den gennemsnitlige FPS på maskinen, og derfor er Ubisofts udgivelse ikke helt den perle, mange havde håbet på.