Nyheder
Xbox-undersøgelse nævner SNES Classic
NES Classic var et gigantisk hit for Nintendo, og efter Nintendo afslørede at produktionen ville stoppe, var der mange der febrilsk støvede de sidste enheder op i butikkerne inden der var fuldstændig udsolgt.
Det blev altså bevist at der er et stort marked for små, tilgængelige udgaver af de gamle konsoller, og der har da også floreret rygter om en kommende SNES Classic.
Nu har dog fået ganske konkret bevismateriale. For nylig har Xbox sendt en rundspørge rundt til Live-medlemmer, og her er et af spørgsmålene hvilken afsløring man ser mest frem til ved E3.
Blandt disse finder SNES Classic. Så mon ikke Nintendo har godt nyt til fans verden over lige om lidt?
