WWE 2K26

Det er efterhånden et stykke tid siden, at problembarnet ved navn {WWE 2K20} landede på hylderne. Det er måske et af de dårligste spil, jeg nogensinde har spillet. Men 2K gav ikke op; de tog et års pause, og serien er nu vendt stærkt tilbage. Jovist, der er stadig nogle grafiske småting, som har været der siden tidernes morgen, men overordnet set nærmer vi os nu nogle af de bedste spil i genren.

Årets cover-stjerne.

Det bedste er, at spillet nu er proppet med indhold. Der er modes til højre og venstre og et udvalg på over 400 wrestlere - selvom mange af disse er forskellige versioner af samme person og/eller opdigtede figurer fra spillets karrieredel. Men i betragtning af, at vi i sin tid var lykkelige over at kunne vælge mellem ti eller tolv i de gamle WCW-spil, så klager jeg altså ikke.

Årets coverstjerne er CM Punk, som jo vendte tilbage til WWE for et par år siden efter en turbulent tid i AEW. Det er også ham, vi følger i årets Showcase-del, som gennemgår hans karriere. Vi har tidligere set John Cena, Rey Mysterio og sidste års Bloodline Dynasty. Denne gang har de blandet koncepterne; vi får ikke kun lov til at spille rigtige kampe fra karrieren, som klassikere mod JBL, Undertaker og Randy Orton, men også drømmekampe mod hans idoler Stone Cold Steve Austin og Eddie Guerrero. Desuden får vi "hvad nu hvis"-scenarier, som f.eks. hvad der var sket, hvis han ikke havde forladt WWE i 2014. Det er en mode for alle, der elsker nostalgi, og 2K har gjort et flot stykke arbejde her. Nyt i år er muligheden for at låse op for alle belønninger uden at skulle se alle filmsekvenser igennem ved at gennemføre en "Gauntlet" som CM Punk eller AJ Lee mod 20 modstandere i træk.

Det ser nu meget godt ud de fleste steder.

Hvad finder vi ellers blandt de øvrige syv (!) modes? Egentlig ikke noget radikalt nyt, men snarere gamle kendinge med friske opdateringer. Den mest klassiske del er Universe Mode. Det er en sandkasse-del, hvor du leger gud over showet: Du bestemmer mestrene og hvem der skal møde hvem. En efterspurgt nyhed er inklusionen af WWE Draft, hvor du kan stjæle wrestlere fra andre shows. Desuden er "Money in the Bank"-mekanikken opdateret, så du nu kan indløse kontrakten på enhver gyldig titel under et igangværende show eller efter en kamp for at udnytte en udmattet mester.

Den anden store del er GM Mode. Her er du ansvarlig for dit show, men du dyster mod op til tre andre spillere (eller AI). Du skal booke de bedste shows, og der er nu tilføjet masser af nye kampmønstre, herunder muligheden for at booke "intergender"-kampe (mænd mod kvinder). En stor forbedring er, at wrestlere nu kan "dobbeltbookes", så de både kan lave en promo og have en kamp samme aften.

Jeg var ikke stor fan af den nye onlinedel The Island sidste år, som minder om NBA 2K's "The City". Det er en onlinehub med butikker til kosmetiske genstande (for rigtige penge). Den er tilbage i år med den forskel, at du nu skal vælge side mellem tre fraktioner: CM Punks Order of Anarchy, Rhea Rhipleys Order of Shadows eller Cody Rhodes' Order of Tradition. Hver "orden" har sin egen PvP-arena.

Onlinedelen MyFaction (WWE's svar på Ultimate Team) er selvfølgelig også tilbage. Du åbner kortpakker og låser op for wrestlere. Desværre er der få nyheder her, udover introduktionen af "Chemistry", hvor dit hold reagerer på hinanden, samt den nye kampform "Quick Swap", hvor du kan skifte mellem dine fire valgte wrestlere midt i kampen.

Nye muligheder for Money in the Bank er blevet introduceret.

Den del, jeg personligt finder mest interessant, er karrieredelen, MyRise. I år kaldes historien "The Comeback". Du har været væk fra WWE i et par år, og din tilbagevenden bliver ikke som planlagt. Du vælger selv, om du vil arbejde dig ærligt tilbage til toppen eller blive en "heel" (skurk), der ødelægger alt for alle. Det er stadig meget menu-baseret, og man savner muligheden for at gå frit rundt backstage, men historien er underholdende nok til at holde én fanget.

Hvad med selve gameplayet i ringen? Det vigtigste aspekt af dem alle. "Godt" er nok det ord, jeg vil bruge. Det er ikke revolutionerende anderledes end sidste år, men der er fine detaljer. Ved kampstart kan du nu vælge, om du vil starte med at underholde publikum, give et håndtryk (eller et billigt svigt), gå direkte til angreb eller starte med teknisk "chain wrestling". En anden detalje er reaktionen på objekter; hvis du lander på en stol eller stige, der ligger i ringen, fører det nu oftere til "av-reaktioner" og blod, fremfor bare at føles som at lande på måtten. Spillet føles bedre end nogensinde i ringen, selvom visse animationer stadig driller lidt, og mesterskabsbælterne stadig har en tendens til at "svæve" lidt over skulderen på bryderne.

Du kan nu også spille intergender-kampe.

Nu til den største anledning til, at det er svært at retfærdiggøre et køb ved udgivelsen: WWE 2K26 kommer med et Battle Pass-system. Udover fuld pris for spillet og penge til DLC-pakker, skal du nu betale for seks forskellige sæsonkort. Det værste er, at indholdet nu er låst bag levels. Før fik man alt indholdet i en pakke med det samme; nu skal du grinde dig til niveau 20 eller 40 for at få adgang til det, du allerede har betalt for. Løsningen fra 2K's side? Du kan købe "level skips" for rigtige penge. Det er virkelig ikke den rigtige vej at gå.

WWE 2K26 tilbyder seriens bedste oplevelse i ringen, og de fleste spiltilstande er forbedret, men introduktionen af det nye sæsonkort-system risikerer at skræmme mange fans væk.