Worms Forts
Worms holder skansen og den sidste bastion i Team 17’s andet udspil med 3D-ormene. Steen har kigget nærmere på spillet.
Det var både med smil og tårer at Team 17’s famøse orme gennemgik transitionen fra 2D til 3D tidligere i år, da den nye teknologi ganske vist åbnede op for nye muligheder, men der var ligeledes fjernet en god håndfuld af den ubønhørlige charme som de kamphærdede worms havde førhen. Med Worms Forts: Under Siege! kaster udvikleren atter regnormene ud i et bombastisk slagsmål med hinanden, og som vi alle ved, så kan der kun være én sejrsorm stående tilbage ved de rygende ruiner. Man kunne snildt forestille sig at drengene (M/K) hos Team 17 har leget med Legoklodser idet Worms Forts, som navnet antyder, lader spilleren konstruere sin helt egen fæstning hvorfra ormene skal angribe modstanderen fra. Fans af serien vil måske kunne huske muligheden for at spille med fæstninger tilbage i Worms World Party, men dengang kunne man blot vælge mellem nogle statiske modeller, som var lavet i forvejen. Dette rådes der dog bod for i denne ombæring.
Worms Forts (WF) handler i høj grad om opbygning af sit helt eget slot, fæstning eller fort hvorfra ormene kan bekrige fjenden eftersom solide bygninger gør sig glimrende som våbenplatforme. Med denne titel ændres den gængse strategi fra det tidligere spil sig markant, og til trods for at vi har med de samme skøre orme at gøre, så er gameplayet markant anderledes end sidst vi så dem. Som sagt skal spilleren selv stå for opførelsen og udvidelsen af sine ormes fæstning, og struktureringen af denne opbygning er uhyre vigtig, hvis man ønsker at vinde slagets gang. Når man beskyder fjendens borg gælder det også om at afskære ham fra vitale dele af hans konstruktion, således at han f.eks. ikke kan benytte katapulten og lignende dødsinstrumenter. Dvs. at man nu, udover at være rolig på hånden og sen agtpågivende skytte, så skal man nu finde den lille bygherre frem i ens mave, hvor man jo tit alligevel har orm - i metaforisk forstand vel at mærke. Dem af Jer der rent fysisk lider under det, burde anskaffe sig en tube Vermox (præparatet virker ved at hæmme ormenes sukkeroptagelse).
Foruden fæstninger som temaer har vi sideløbende med en historisk rød tråd at gøre, som giver sig til kende i form af bygningsværker fra hele verden og de mange riger der gennem tiden har befolket den. Vi ser naturligvis den klassiske middelalder, romerriget, det japanske shogun-dynasti osv. Dette giver selvsagt ligeledes spillet en masse liv og atmosfære og singleplayer-oplevelsen bringer spilleren igennem historiens vingesus på en kaotisk og umanerlig krigerisk måde, præcis som vi kan lide det. Selvforklarende skal spilleren justere sin strategi i de forskellige tidsperioder idet fæstningerne kan være markant anderledes fra bane til bane, så forvent ikke at kunne vinde med samme taktikopskrift i hver heksekedel af en bane.
Nye våben skal vi da heller ikke snydes for og Worms-serien har immervæk altid været kendt for de opfindsomme og ekstremt morsomme af slagsen, som ikke alene får et smil frem på læben, men også forårsager gevaldige skader på ens modstandere - såfremt man formår at ramme dem vel at mærke. Af nye eksplosive tiltag fra krigsmaskinen kan nævnes howitzere, en biskop-kanon, monstrøse katapulter og belejringsmaskiner, og ikke mindst frosne ildere (den beske af slagsen). Som du allerede nu kan høre er stilen velbevaret og de nye våben akkompagnerer det gamle arsenal glimrende, og det har aldrig været så morsomt at give los med det finurlige skyts.
Som sagt havde den tidligere Worms-titel sine problemer, især i forhold til den nye dimension. Men med Worms Forts: Under Siege! tager udvikleren de små lyserøde størrelser i en anden retning, og indtil videre har bekendtskabet med titlen været ganske interessant. Fort-delen var forrygende morsom i Worms World Party og noget af den vittighed er overført til denne titel, som alle fans af serien skal holde skarpt øje med. Hvis Team 17 formår at integrere de nye tiltag, samt rette op på nogle af de tekniske fejl fra forgængeren, så er der grangiveligt tale om en potentiel hit-titel. Risikoen ved at ændre grundformlen er naturligvis at det gamle publikum falder fra, men man skal bemærke at spillet oser af den gode gamle Worms-stemning. Så selvom der sker nyt, skal hærdede fans ikke rende rundt med alt for mange bange anelser.
Intet er dog velforvaret endnu, så indtil vi får den færdige version indlemmet bag redaktionens spilkogende voldgrav, må vi holde vejret i venten på den færdigbyggede fæstning - eller jeg mener spil, naturligvis. Bland mørtlen og sid parat derhjemme med den store plantegning, Worms indtager vores konsoller i løbet af oktober måned.