Gamereactor

Gamereactor
Anmeldelser
Worms: Armageddon

Worms Armageddon

Worms Armageddon er et godt spil, som klart kan anbefales til ejere af Dreamcast. Har du derimod Worms 2 til PC, får du det samme.

What? En muldvarpe?Team 17 sagde udtrykkeligt: "dette blev det definitivt sidste Worms spil". Så derfor har der været meget store forventninger til hvad Team 17 og Microprose kunne præstere af mesterværker her. Hvad der kom, blev heller ikke nogen skuffelse - men desværre heller ikke det ultimative Worms som så mange andre kunne have forventet sig. Vi ser nærmere på spillet i Dreamcast form - som netop er blevet smidt på markedet!

CHARRRRGE!
Worms Armageddon skuffer dog ikke den ihærdige Worms spiller. Spillet starter op med den samme makabre introsekvens, som Worms spillene er så kendte for - og inden længe er man ellers godt i gang med en nystartet atomkrig mod en enten menneskelig spiller - eller mod computeren. Og så er man i gang med det gode gamle Worms.
Til start, ser spillet ikke vanvittigt overbevisende nyskabende ud. Spillet har bibeholdt alt hvad der hedder menuer, spildesign osv., fra Worms 2. "If it ain´t broken, don´t fix it".
Det begynder dog at lugte lidt af uoriginalitet... Anyway, efter at have valgt hold osv., begiver man sig raskt ud i en turnering mod computeren. Og her kommer der atter et chok - spillet ligner 2´eren til uigenkendelighed! Interfacet er der ikke sat den mindste finger på - hvilket betyder mindre tilvænning, men større bekymring for om det nu virkelig er en "mellem 3´er" eller om det ganske enkelt er et spil tilsvarende en udvidelsespakke?

Sweeeeeeet...Ready, Aim, FIREEE!
Worms Armageddon er et spil efter smag og behag. Mange gange plejer folk at sige, at de vil have action lige på og hårdt. - Og at der står ude på bagsiden af spilæsken, at det er et strategispil, gør det ikke til et real-time strategispil. Worms spillene, er faktisk nogle af de få spil der er tilbage i dag, som stadig holder ved det trækbaserede gameplay. - Og godt for Team 17 og Microprose - så virker dette faktisk rigtig godt for spillet - hvis man selvfølgelig er typen, der godt kan tåle at sætte sig ned med spillet og tænke en tand længere end ved en kamp i et hvilket som helst andet spil.
Worms Armageddons gameplay ligner meget forgængernes stil. - Og er faktisk i sin helhed, en tro kopi af Worms 2. Du får et hold bestående af 4 orme - som du selvfølgelig kan tildele navne osv.. Disse begiver sig derefter i krig mod en række andre konkurrerende hold - og det gælder naturligvis om at være den sidste der er i live på banen.

Home Sweet Home...Det hele foregår i et 2D perspektiv (hørte i det? 2D?? Utroligt, men sandt) - hvor banen ses fra fronten - og hvor ormene figurerer tydeligt rundt oppe på bakkerne - enten på en badestrand, et månelandskab, en losseplads - you name it! En ting er sikker: Den sædvanlige skøre Worms stil er bibeholdt her! På disse baner, kan man risikere at lande i huller - hvorfra man trykt kan smide luftbombadamenter fra, blive placeret på åbne og golde pladser, hvorfra man kan smadre de fleste konkurrerende hold osv.. Tyngdekraften er så godt som ophævet, hvilket vil sige, man kan stå på en klippe - som jorden under, er fjernet ved. Dette tilføjer spillet en ekstra gnidning, hvilket gør at det bliver lidt mere kompliceret at ramme helt rigtigt.
Under en, befinder der sig litervis af vand - som gladelig sluger dig, hvis du skulle være så uheldig at blive skubbet, skudt eller bombet i det. Og der hvor du ikke kan se - altså uden for skærmen - ja, der er der ikke meget ved at komme ud, da netop dette område, betyder den sikre død for en orm. Og var dette ikke nok, har man endda været så gavmild at smide plasmadunke på banen - som ikke er rare at være i nærheden af, hvis en eller anden bombe skulle blive smidt i nærheden. Dernæst kommer det obligatoriske på banerne - vindmodstand, miner, "kasser" der falder ned fra himlen med våben eller værktøj og meget meget andet.
Alt dette blandet sammen med en hel masse humor, giver Worms Armageddon en anderledes og skør drejning. - Og det er netop denne skøre drejning, der gør Worms Armageddon så fedt.

05 Gamereactor Danmark
5 / 10
+
Har du ikke PC, får du ikke Worms bedre på nogen konsol
-
Har du PC, kan du ligeså godt købe PC versionen for det halve. Der er derudover, bedre styring i PC versionen…