Wolfmother - Cosmic Egg
Det skal ikke være nogen hemmelighed at undertegnede var svært glad for Wolfmothers debutplade "Wolfmother", der uden undskyldning lånte/kopierede det meste af sin lyd fra Led Zeppelin og Black Sabbath.
Siden da er der sket meget, og faktisk er det kun forsanger Andrew Stockdale der er tilbage fra det oprindelige band, mens bassist Chris Ross og trommeslager Myles Heskette for længst har sagt farvel.
Om det er grunden til Cosmic Eggs nye lad aner jeg ikke, men selvom inspirationerne stadig er de samme, er det nye albums sange langt mere rodede og eksperimenterende end på det første album. Når det fungerer bedst på sange som New Moon Rising, Sundial og 10.000 Feet er det fornøjeligt at høre hvordan bandet har bevæget sig videre, også selvom det kun er sket med museskridt. Desværre har den nye kreativitet også betydet sange som det ligegyldige White Feather og balladen Far Away, der lyder så uinspirerede at de skulle være blevet gemt godt væk i studiet.
Sammenlignet med det første albumm, skal man lede længe efter sange der er ligeså indbydende og luftguitar-fremkaldene på Cosmic Egg, og man kommer grangiveligt til at savne simpliciteten fra sidst. Ikke desto mindre kan Cosmig Egg godt anbefales hvis du mangler lidt tankeløst rock til løbeturen.
Gamereactor Danmark