Wildarms
I kølvandet på FF7`s kæmpe succes har Sony udsendt et af sidste års amerikanske RPG hit i Europa
Siden Final Fantasy 7, har der været en stadig stigende interesse for RPG´s, så Sony har haft fat i den gamle kasse, og rodet i den godt og grundigt. Det betyder at spil som tidligere kun tog turen fra Japan til Amerika, nu et år senere, kommer til Europa.
Og hvad er der så galt i det?. Ikke noget hvis man er en ôDie-Hard" RPG fan, men lidt skuffende hvis man havde håbet på noget nyskabende. Det er nemlig sådan at både Persona, Breath of Fire 3 og nu Wildarms, er gode spil. Men de blev udgivet i Japan på et tidspunkt før FF7 bølgen, for snart to år siden.
Så det er ikke nogen overaskelse at de idag ser lidt ôretro" ud. Det er nu ikke altid dårligt, som i Wildarms tilfælde. G-craft som tidligere har lavet det legendariske Front Mission (SNES) og Arc the Ladd 1 og 2 (playstation, men kun i Japan), har slået sig på den klassiske RPG-vogn. De har kigget både Square (FF-serien), Nintendo (Zelda) og en lidt ukendt spil på disse breddegrader, Estpolis, igennem og taget det bedste. Og skal man låne, er det de rigtige steder at gøre det.
Historien handler om landet Filgaia, som langt tilbage blev underkastet en invasion af ômetal uhyrer". Det lykkedes selvfølgelig landets stærke troldmænd at overvinde disse ômetal uhyrer", men landet led en frygtelig skæbne. Hvor der før havde været grønt og smukt, blev der nu ørken og stegende hedt. Nu tusind år senere er krigen kun en myte, og en ny civilisation, ved at skabe samfund, uvidende om ômetal uhyrernes" nye planlagte angreb. Det er her du kommer ind i billedet. Sammen med to gode venner skal du redde jeres verden.
Du spiller selv Rudy Roughknight, en drømme søger, der kan synkroniserer med de ældgamle ARMS (Ancient Relic Arms), en slags skydevåben, som er efterladt af ômetal uhyrerne". Sammen med Jack Van Burace, en skattejæger og Cecilia Lynne Adlehyde, en prinsesse med kærlighed for troldkunst, skal du forhindre en ny invasion. Tre karakterer synes måske ikke af meget, men de er utroligt varieret og har et hav af forskellige teknikker, som skal læres og bruges på de rigtige steder, hvis man vil gennemføre spillets mange gåder og huler.
Når du booter CD´en op, kommer der en to minutter lang, Manga-tegnet forhistorie, med musik der mest af alt hører hjemme i en gammel western. Men introen er flot og meget stemnings fuld. Og ligger godt op til hvad du senere kommer til opleve.
Selve spille-skærmen er 16-bit håndtegnet grafik som vi kender det fra Final Fantasy 6 (SNES), altså den virkelige retro-stil. Men kampscenerne er derimod ægte 3D-polygon slik for øjnene. Selvfølgelig ikke på højde med FF7, men taget i betragtning at spillet er to år gammelt er det faktisk ret imponerende. Og der er en utrolig strategisk idé bag kampene. Det samme gælder mange af gåderne, de er sjove og til tider rigtigt udfordrene, men selve hule-systemet bliver desværre hurtigt trættende. Alt for lange gange og fjender hvert fjerde skridt, gør det utroligt irriterende. Japanerne elsker de mange kampe, men FF7 blev delvist omskrevet til Europa, så der var længere mellem kampene, det kunne G-craft godt have lært bare lidt af.
Da 85% af spillet foregår i kampscenerne kan du godt regne ud at det kan gå hen og blive trivielt. Det er faktisk her de fleste RPG´s går hen og slår sig selv ihjel. Men kan man leve med de mange kampe, er Wildarms faktisk et udemærket RPG. Historien bliver aldrig for indviklet eller for sukkersød. Musikken er lidt for western-agtig til mig, men fungerer godt sammen med stilen i Wildarms. Og styringen af karaktererne og menu-systemerne er gode og let forståelige.
Dog er Wildarms ôdated", altså lidt gammeldags. I de to år siden de kom ud i Japan er der sket en hel del på RPG siden, og var det ikke for 3D scenerne, kunne man godt vildledes til at tro at det kørte på en Super Nintendo. Men heri ligger også det gode aspekt, for 16-bit tiden på Nintendo var den mest produktive og spændende, og havde det ikke været for alle de spil, havde Playstation udvalget nok set lidt anderledes ud idag. Wildarms er et Retro-spil med en ny vinkel. Tag alle de gode elementer fra ôden gamle skole" og tilsæt lidt playstation power, så har du Wildarms.
Og så er Wildarms et rigtigt godt begynder spil. Hvis du ikke rigtigt havde mod på de 3 CD´er som FF7 kom på, men stadig leder efter et spil, som er lidt mere overskueligt, så er Wildarms det helt rigtige. Til de mere ôHardcore" er der måske knap så meget at komme efter, og man skal da heller ikke forvente at spillet tager over 30 timer at gennemføre. Der er ikke en masse ekstra ting at hente og med kun tre karakterer, så er det begrænset hvor meget de kan udvikle sig både historie- og karaktermæssigt.
Wildarms er et skægt RPG. Det kommer lidt for sent til at man falder bagover, og er mere eller mindre bare fyld til Final Fantasy 8 kommer, men udemærket fyld. Så mangler du et RPG så er Wildarms måske det du har ventet på.
Gamereactor Danmark