What Doesn't Kill You

Men hvad får man så, når personen på lærredet ikke udspringer fra en forfatters fantasi, men faktisk er baseret på en instruktørs personlige oplevelser? Svaret er den selvbiografiske film What Doesn't Kill You.

Brian og Paulie bliver i en tidlig alder en del af South Bostons kriminelle undergrund. Da de 15 år senere er blevet voksne, begynder de dog at få deres egne ideer og vil bryde ud af deres boss' lænker og udføre kriminelle handlinger på egen hånd.

Mørke billeder, håndholdt kamera og livløse farver: her er et præmieeksempel på en film hvor fortællingen er konge. Der er ingen special-effects eller wire-stunts, det hele bæres af skuespillet og stemningen.

Mark Ruffalo spiller Brian Reilly (figuren som instruktøren Brian Goodman er baseret på) og gør et meget flot stykke karakterskuespil i hans formidling af en mand, der synker dybere og dybere. Den evigt undervurderede Ethan Hawke er et med karakteren Paulie og har en intens tilstedeværelse i alle sine scener.

Udover den glimrende casting er det enestående, hvordan filmen adskiller sig fra konkurrenterne ved at være baseret ikke bare på sande hændelser, men at manden bag kameraet har oplevet det selv. Goodman har en nærhed til materialet, der gør det til en mere overbevisende, mere ubehagelig og ganske seværdig oplevelse.

Ekstramateriale:
Siden vi har med en så personlig film at gøre, er det naturligvis interessant at høre historien fra den rigtige Brian Goodman.

I løbet af making-of dokumentaren samt eksklusive interviews får indblik fra manden selv om hans liv og arbejdet med filmen. Samtidig får man den typiske omgang med interviews af skuespillerne og deres rolle i projektet. Det er absolut værd at se.

De slettede scener og bag-scenerne optagelser er kun for nørder (guilty as charged) og næppe interessant for særlig mange. Goodman stjæler afgjort showet.