Weezer - Hurley

Weezer er et af de der bands, der aldrig bliver kæmpestore. De har altid haft en pæn fanskare, men helt op i vægtklasse med folk som Metallica og U2 kommer de nok aldrig. Herhjemme kender man dem mest fra hits som Buddy Holly og Beverly Hills, men i hjemlandet USA har de en trofast fanskare af en rimelig størrelse. De er samtidig et af de bands, som aldrig har ændret sig særligt meget musikalsk set. De skriver popsange, som er pakket ind i højlydte guitarer og en i det hele taget fyldig lydside. Til gengæld har forsanger Rivers Cuomo skiftet sit tekstmæssige fokus fra nørdede sange om at ligne Buddy Holly og sweatere, der går i stykker, til mere voksne emner. Humoren er dog bevaret.

Der er ikke meget nyt under solen på gruppens nye plade, Hurley. Der er stadig masser af hitlistevenlige, guitardrevne popsange. Rivers Cuomo er stadig ikke verdens største sangtalent, men hans skingre stemme passer til Weezer, fordi den er så unik, som den er. Blandt pladens højdepunkter er Trainwrecks, der giver nogle herlige klaps til rockens klicheer, og Smart Girls, der er en humoristisk hyldest til de kloge piger i verden. Weezer har også en ny legekammerat med på Hurley. Den amerikanske sanger og sangskriver Ryan Adams (nej, Ryan, ikke Bryan) medvirker på Runaway, hvor han bidrager med sin karakteristiske guitarlyd. De tre numre er klassisk Weezer, der blander glade melodier med humoristiske tekster og poppede fraseringer. Desværre er Hurley også et symbol på et andet af bandets kendetegn: der er stor kvalitetsforskel på pladens sange, og den ellers solide lydside bliver en anelse ensformig i længden.

Fans af Weezer vil med andre ord føle sig hjemme på det ottende udspil fra bandet, men de fleste andre kan sagtens kigge et andet sted efter det seneste rockfix. Hurley er ikke en dårlig plade, den er bare for forudsigelig og ligner i det hele taget Weezers andre plader for meget. Det ender kort sagt med, at Hurley ikke rigtigt efterlader et indtryk - den går faktisk bare ind af det ene øre og ud af det andet.