Vølvens Forbandelse

På deres ture tilbage i tiden støder de på mange vigtige historiske danskere som f.eks. Kong Valdemar, Absalon og mange andre. Filmen blander historiske fakta med overnaturlige elementer og skaber derved rammen om en handling der strækker sig over tusind år og som redegør for vigtige tidspunkter i dansk historie.

Det er et glimrende præmis for en underholdende historie, som desværre igen og igen stoppes af dårligt manuskript og skuespil. De to hovedrolleindehavere, Jonas Wandschneider og Clara Maria Bahamondes, skifter fra i visse scener at vise sig som rimelige skuespillere, til at være direkte pinlige.

Manuskriptet lider af samme problem, visse scener er meget velskrevne og spændende, andre er utroværdige og ulogiske (f.eks. at en 10-årig pige uden videre formår at snige sig ind på et hemmeligt laboratorium og betjene en tidsmaskine). Filmen reddes op fra bunden af perlerækken af voksne skuespillere der gør deres typiske flotte stykke arbejde, f.eks. Kim Bodnia som Harald Blåtand og Stine Stengade som den ondskabsfulde vølve.

Lige fra filmen starter er man som seer ikke i tvivl om at denne film er rettet mod børn. Desværre føles det som om at standarden er blevet sat alt for lavt i denne sammenhæng. Ingen af karaktererne er særlig velsammensatte eller interessante og kan bedst beskrives som stereotyper. Desuden udnyttes handlingens præmis slet ikke så godt som det kunne. Det er svært at tolke det som andet end dovenskab fra skabernes side, siden det gang på gang har vist sig at børnefilm kan være både dybe, rørende og komplekse. Denne film er ingen af delene.

Dette gør ikke filmen useværdig for børn, tværtimod. Hvis man som forælder leder efter en film til dem under 15 år er denne film et fint valg. Den er spændende, sjov og har en masse gode ideer.
Der er her tale om en typisk dansk familiefilm, intet mere og intet mindre.