Virtual Boy på Switch/Switch 2

Lige siden Virtual Console-konceptet blev lanceret på Wii, har folk efterspurgt muligheden for at spille Virtual Boy, og efterspørgslen har varet ved selv under Wii U- og Switch-æraerne. Sandheden er dog, at det ikke er en helt simpel sag at løse. Virtual Boy var egentlig kun god til én ting, og det var tredimensionel grafik.

Og Nintendo, tro mod deres stil, sørgede naturligvis for at udnytte dette til fulde. Det betyder, at spillene ofte kræver 3D-funktionalitet for overhovedet at fungere. Selv et platformspil som Wario Land har forhindringer, der svinger ind og ud af billedet, som bliver praktisk talt umulige at undgå, hvis du fjerner 3D-effekten. Måske er det også derfor, det har taget Nintendo så lang tid at tilføje Virtual Boy-understøttelse til deres konsoller.

Nintendo lader os europæere opleve dette for første gang. Har vi overset noget?

Nu er den endelig ankommet, og som du nok forstår, kræver det særlige løsninger for at få den til at fungere. Den oprindelige Virtual Boy (som du kan læse mere om i vores omfattende artikel) bestod af et headset monteret på et stativ, der mindede lidt om de turistkikkerter, man ofte finder i høje bygninger og lignende steder. Den havde også indbyggede skærme. Her har Nintendo valgt en billigere løsning, og den Virtual Boy, de sælger via My Nintendo Store (der findes også en betydeligt billigere papversion), er egentlig bare en tom skal.

Den har ingen egen controller (mere om det senere) og indeholder ingen elektronik. Den tilsyneladende identiske gadget har stadig alle stik og knapper - de er dog kun til pynt og tjener ingen funktion. I stedet er idéen, at du åbner toppen af enheden og indsætter din Switch- eller Switch 2-skærm (førstnævnte kræver en simpel udskiftning af en skruet holder), som så fungerer som din Virtual Boy. Enhedens ikoniske røde grafik - Virtual Boy havde kun én farve - kommer fra de farvede glas, man kigger igennem.

Enheden er i det væsentlige identisk med originalen.

Jeg er heldig nok til selv at eje en Virtual Boy og har sammenlignet dem side om side. Jeg kan rapportere, at de er så ens, at jeg ikke kan kende forskel på dem, medmindre jeg vender dem om og kigger på undersiden. Det er virkelig en næsten perfekt kopi, som Nintendo tilbyder, med detaljer som de mærkelige sorte gummibeskyttere på siderne og det halvdårlige stativ, som man aldrig helt kan få op i den rigtige højde. Den eneste mulige forskel er, at jeg synes, den nye enhed har en lidt mindre varm rød tone sammenlignet med originalen.

At spille Virtual Boy er stadig en lidt surrealistisk oplevelse. 3D-effekterne er faktisk rigtig gode selv i dag og er helt anderledes end noget, du kan opleve uden for VR eller moderne 3D-briller. Her kan du justere 3D-effekten via software i stedet for hardware, hvilket fungerer rigtig godt - selv for mig, der har bygningsfejl og bruger briller. "Faceplaten" er endnu bedre her end på den originale enhed (muligvis fordi det gamle materiale er hærdet en smule over tid) og lukker af på en måde, der effektivt holder lyset ude.

Detaljer som sokler og lignende genstande er inkluderet, men kan ikke bruges.

Men uanset hvor jeg sidder i mit hjem, er det svært at finde et sted, der tilbyder god ergonomi. Det var et problem med originalen, og det er stadig en kilde til irritation. Du skal forsigtigt skubbe hovedet frem for at holde det tæt på enheden, hvilket er ubehageligt for nakken. Da det ikke er muligt at hæve eller sænke enheden på en ordentlig måde, er der stor risiko for, at dine stole og borde ikke giver præcis den højde, der kræves for at spille komfortabelt.

Originalen blev spillet med en ret unik controller, der på mange måder var forud for sin tid med sine klare greb, dobbelte D-pads og triggerknapper. Det ville have været fantastisk, hvis Nintendo også havde tilbudt muligheden for at spille med en kopi af denne, men det er ikke noget, de tilbyder i øjeblikket (selvom de måske vil genoverveje det, hvis denne Virtual Boy-løsning bliver populær). Heldigvis fungerer det rigtig godt at erstatte den med analoge pinde i de fleste spil, og jeg vil endda hævde, at det fungerer bedre i et spil som Red Alarm, mens Teleroboxer dog bliver en smule mere ustabilt.

Et ergonomisk mareridt, desværre.

Som før får jeg dog lidt krampe i armene af at spille med dem liggende foran enheden for længe. Det er ikke en god position, men grundlæggende den bedste, da en controller i skødet betyder, at du skal læne dig endnu længere frem for at kigge ind i Virtual Boy-headsettet. Selvfølgelig er det ikke noget, jeg kan bebrejde denne næsten identiske enhed for, da det er en designfejl fra 1995. Men Switch tilbyder en løsning: Jeg oplever, at når jeg spiller med en Joy-Con i hver hånd og armene afslappede langs siden, får jeg for første gang i over 30 år ikke smerter i arme og skuldre af at spille på denne maskine.

Selv mine øjne er lidt gladere. Den vrede, røde grafik fik altid mine øjne til at løbe i vand og kunne give mig hovedpine, hvis jeg spillede Virtual Boy i en time. Denne løsning emulerer grafikken og bruger som nævnt rødt glas til farven, hvilket slet ikke er lige så trættende for øjnene (selvom det stadig føles som at tænde lyset i et mørkt rum, når man er færdig), som når de klare røde dioder i den ægte vare bombarderer øjnene.

Der er allerede flere virkelig gode spil tilgængelige, og flere er på vej.

Lydkvaliteten lider selvfølgelig lidt under, at Switch-enheden er placeret inde i en lille rød plastikboks (selvom der er smalle åbninger i bunden), men det er ikke sådan, at den oprindelige enhed var højdepunktet af hi-fi. De betydeligt mere kompetente højttalere i Switchen kompenserer faktisk rigtig godt for dette.

Så... Bør du vælge en af disse (eller den billigere papversion)? Der er to svar. Hvis du ikke er fan af retrospil, ikke er interesseret i virtual reality og synes, gaming skal være en afslappende og hyggelig affære, så er det bestemt ikke noget, du behøver at overveje. Der er en god grund til, at Virtual Boy blev Nintendos største fiasko nogensinde. Efter bare en time vil dine øjne være trætte, dine skuldre vil gøre ondt, og der findes bedre spil end disse til andre formater på Switch Online + Expansion Pack.

Men hvis du er interesseret i spilhistorie og elsker Nintendo, kan jeg stadig anbefale det. Det er besværligt at spille, svært at få ergonomien til at fungere og utroligt primitivt - men der er nogle fantastiske spil at opdage her. Teleroboxer og Wario Land er begge meget underholdende og er i sig selv værd at betale for plastik-enheden for at opleve. Desuden findes der intet helt som denne mærkelige og på mange måder legendariske oplevelse, som mange har holdninger til, men få faktisk har prøvet. Derudover er det et ret sejt samlerobjekt at have stående på spilhylden.