Vigilante 8
Twisted Metal move over....
Hvis du tager Twisted Metal og Interstate 76, og mixer det med en playstation. Så får du den funky cocktail Vigilante 8. Activision har lavet et brag af et køre / shoot em up spil. Spillet foregår I 70`erne dengang der var oliekrise.
Selskabet OMAR (Oil Monopoly Alliance Regime) vil have gerne have kontrol over oliemarkedet, og til det formål har de hyret terrorristen "Sid Burn", der har til opgave at destruere alle konkurrerende olieraffinaderier. Som modtræk har regeringen så lavet antiterrorist gruppen Vigilante, der består af 8 mennesker (karakterer), du skal så I spillet vælge en af de 8 karakterer, hvor hver så har sin specielle bil de kører I, og her kan man virkelig se at det er 70`erne det foregår I, alle bilerne er som taget ud af en god gammel krimi-serie. Der er bla. den fede "pimp" limousine, den frække beach buggy og den klassiske gule skolebus.
Gameplayet er godt og minder meget om Twisted metal 2, man kører rundt på banerne og jagter Sid Burns biler, som skal smadres før de får ram på deres mål. Heldigvis har de forbedret gameplayet iforhold til TM2, banerne er lavet meget størrer, der er flere våben, men der er også en masse skjulte ting, som man skal bruge tid på at finde.
Det kræver nogle seriøse våben at køre rundt og smadre biler, hver bil er udstyret med et maskingevær. Men det er ikke nok til at smadre modstanderne! man skal bruge ekstra våben, og dem finder man som power ups rundt omkring på banerne, der er ialt 5 typer våben og hver vogn kan bære op til 3 forskellige af gangen.
Der er 4 forskellige typer spil. Questmode hvor man følger en historie igennem 4 baner for hver af de 8 karakterer, Arcademode for de utålmodige, der vil kastes ud I action med det samme, Head to Head spiltscreen for 2 spillere imod hinanden og Two player splitscreen Co-op mode er 2 spillere sammen mod computeren.
Banerne I spillet er meget varierende. Der er ialt 8 baner og de har hver især deres specielle miljø. Der er blandt andet en dunkel nattebane I Las Vegas, et lyst snelandskab I Colorado og et dystert oliefelt I New Mexico. Grafikken er lavet godt, og bortset fra nogle enkelte steder hvor man kan se igennem faste objekter kører den rimeligt flydende.
Jeg syntes Vigilante er fint I 1 player, men da jeg prøvede at spille 2 player syntes jeg at vi spildte tiden med bare at holde overfor hinanden og fyre alle vores våben af for at smadre den anden. Det var lidt synd, for der var slet ikke noget med at jagte hinanden rundt på banen som hunden efter katten.
Musikken er for vild I Vigilante 8, endelig er der nogen der har lavet et fedt disco soundtrack til et spil. Helt og holdent I spillets ånd må man sige, det passer perfekt til den klassiske tidsalder spillet foregår i.
Gamereactor Danmark