Vib-ribbon

En gang imellem støder man på et spil, der virkelig får en til at spærre øjnene op. Enten fordi det er ufatteligt godt, ufatteligt elendigt eller ufatteligt absurd. Vib-ribbon hører mest under det sidste, og det gør det i en sådan grad, at spillet er svært at sætte ord på. Det er selvfølgelig meget uheldigt, da dette er en anmeldelse, så jeg må gøre forsøget alligevel.

Animeret børnetegning
Hovedpersonen, hvis man kan kalde den det, er en kanin ved navn Vibri. Vibri bor i en verden, hvor alt er lavet af hvide streger på en sort baggrund. Spillet er baseret på musik og går ud på, at man i takt med musikken og ved brug af kun fire knapper på controlleren, skal hjælpe Vibri med at hoppe over forskellige forhindringer i form af en firkant, et hul, en bølge, et loop eller en kombination af disse. Formerne kommer hurtigt eller langsomt, alt efter hvilken sværhedsgrad man har valgt. Når man er kommet fejlfrit over et antal figurer, bliver Vibri til en kaninprins med vinger, og man scorer en masse point. Går forhindringsløbet knap så godt, ryster grafikken, og Vibri bliver grimmere og grimmere (jo det er muligt), indtil man når Game Over.

En populær kanin
Vibri er åbenbart blevet en meget populær figur i Japan. Den bliver omtalt positivt på nettet og fremvist på storskærm ved spilmesser. Personligt kan jeg ikke forstå, hvordan nogen, inklusiv dyreelskere, kan holde ud at spille Vib-ribbon i mere end 30 sek. uden at flå hovedet af Vibri. Der skal ikke herske tvivl om, at vi her har et produkt, man enten elsker eller hader, og at jeg ikke hører til de første. Grafikken er simpelthen stinkende elendig, og jeg gjorde min tidligere sammenligning med animerede børnetegninger i frygt for at fornærme de mange børn, der tegner ganske glimrende. Spillet bliver af nogle taget som et fornyende kunstnerisk "statement" og som bevis på godt gameplays uafhængighed af flot grafik. Jeg er helt enig i, at imponerende grafik på ingen måde er nødvendig for et fedt gameplay, men når grafikken bevidst gøres så elendig, er man ved at ryge ud på et sidespor. Anderledes betyder ikke altid godt.

Musik? Gameplay?
Desværre matcher musik og gameplay grafikkens manglende kvalitet. Andre finder musikken anderledes og fængende, jeg finder den bare anderledes. Spillets største plus er dog, at man kan bruge sine egne musik cd''er. Man putter simpelthen en musik cd i sin Playstation og vælger, hvilket nummer man vil spille til. Så kan Vibri hoppe til Vivaldi, Aqua, musikken fra Star Wars eller hvad man nu har liggende. Sværhedsgraden og dermed banen dannes så udfra musikken, man vil høre.

Elendigt eller genialt?
Der er som sagt delte meninger om vib-ribbon, men min dom er: Elendigt! Jeg er til gengæld ikke et øjeblik i tvivl om, at nogen vil finde den absurde stil underholdende. På trods af optimistisk markedsføring i Europa mener jeg dog ikke, Vibri på nogen måde vil opnå samme popularitet som i Japan. Hører du alligevel til dem, der kan se det kunstneriske og geniale i Vib-ribbon så køb det endelig, men sig ikke du ikke var advaret.