Nyheder
Vi diskuterer Ubisofts store E3-pressekonference
Ubisofts E3-pressekonference i år lader til at være særligt pakket. Ikke bare har de allerede løftet sløret for Assassin's Creed Odyssey, de skal også følge op på sidste års mange afsløringer såsom Beyond Good & Evil 2, Skull & Bones og Starlink: Battle for Atlas.
Ikke bare det, en god portion af konferencen skal også dedikeres til The Division 2 - og glem ikke de mange rygter der svirrer omkring et nyt Splinter Cell-spil.
Der er mange ting at tage fat på, og det gør vi lige her. Bemærk dog, at denne episode er optaget før Odyssey blev officielt bekræftet af Ubisoft.
