Vexx

Platform genren er blevet skænket en ny helt ved navn Vexx, og Acclaim er både titlens udvikler og udgiver. Der er noget der tyder på, at Vexx og et par home boys har besøgt en italiensk provinsby en mørk aften, fanget og bagbundet en verdenskendt bliktud og tævet et koncept ud ad ham. Ja, det er bestemt ikke nogen rar tanke, men der må have været tale om lettere tortur, for han i den grad talt over sig. Nå, spøg til side, Vexx minder meget om Mario i sin opbygning. Fra udgangspunktet "the hub" har man adgang til 10 verdener, dog er det traditionen tro langt fra dem alle, der er åbne til at begynde med. I hver verden befinder sig ti såkaldte Wraith Hearts, som Vexx skal have fat i. Jo flere wraith hearts man opstøver, jo flere verdener åbnes der op for.

Vexx er udformet som en traditionel platform titel. Hovedopgaven er indsamling af wraith hearts, og som sideopgave kan bl.a. nævnes - tjaaa, der er faktisk ikke nogen. Tilgengæld er der stor forskel på, hvad Vexx må byde sig selv på for at gøre sig fortjent til et Wraith Heart. Nogle gange befinder hjertet sig på en fjerntliggende lokation, som knægten må gennem ild og vand for at få fat på. Andre gange er det en boss, der først skal under kærlig behandling, men opgaverne er mere forskelligartede end som så. Som andre enkeltstående opgaver kan nævnes at skyde en overdimensioneret fodbold ind i et hjemmestrikket fodboldmål, aktivere en power-up og finde den hurtigste rute til et indkapslet hjerte eller finde og montere dele til tre hovedløse statuer. Flere opgaver går naturligvis igen, men Acclaim har alligevel haft tænkehatten på og skabt variation.

Vexx har et anderledes kampsystem, hvor han kan stikke fjenderne en uppercut og jonglere dem rundt i luften ved at give dem så hatten passer. Jo flere gange man kan tæve en fjende, uden denne rammer jorden (deraf ordet "jonglere") jo flere point skraber man sammen. Man får endvidere fyldt sit 'power-up gauge', som, efter det aktiveres, gør Vexx i stand til at skyde laserstråler mod fjender og mål som han ikke umiddelbart kan nå samt løbe hurtigere.

På det optiske plan er Vexx ikke noget vidunder. Der er ikke gjort meget for at skjule, at grafikken er opbygget af polygoner. Det resulterer i en meget kantet og simpel grafisk flade, som groft sagt ligner førstegenerations-software. Vi skulle gerne være nået væsentlig længere på dette tidspunkt i den sorte fætters livscyklus. På den positive side er spillet imidlertid en meget farverig titel. Vexx har endvidere problemer med framte raten. Ikke at der er påfaldende hakken, men grafikmotoren får ikke billedet til at glide på samme måde, som genrens store kanoner - Jak and Daxter, Ratchet and Clank m.fl. I stedet for et let og glidende billede kører Vexx nærmest i staccato bevægelser, men det er ikke noget den utrænede gamer vil lægge mærke til, endsige finde generende.

Kameraet har det med at drille. Man vil blive budt på mange besynderlige - og alt andet end optimale - kameravinkler, som ofte resulterer i upræcise hop og en generel følelse af utilfredshed hos gameren. Det er generende at skulle udføre et præcisionshop, når man ikke engang kan se Vexx, fordi han befinder sig bag et vandfald, og kameraet hårdnakket insisterer på lige netop den vinkel. Kameraet kan manipuleres, men ofte er der ikke mulighed for at dreje det, hvorfor man må tage til takke med en tåbelig fast kameravinkel.

Vexx er oppe mod hårde odds. Genren har allerede kronet sin konge, dronning, prins og prinsesse, og selv om Vexx er en særpræget knøs, har han ikke blåt blod i årerne. Spillet kan ikke hamle op med genrens spydspidser og er i det hele taget en miskmask af mange af sine rivaler i platform genren. Det lader sig ikke skjule, at Acclaim har lånt mange idéer fra Mario serien og kan næsten betegnes som en mindre velfungerende hyldest til Nintendo. Vexx overrasker ikke positivt på nogen måde og kan kun anbefales til fans, som bare ikke kan få nok af platformgenren - også selv når det gælder de udgivelser, som ikke er faldet så heldigt ud.