Vampires Suck

Lad os straks få nogle ting af vejen. For det første: hvis du går ind til Vampires Suck med en forventning om at få leveret humor på højt plan, så bør du kigge grundigt på titlen og tænke dig om en ekstra gang. På den anden side, hvis du forventer humor på højt plan efter at have set titlen, så er du måske netop målgruppen.

Vampires Suck er en af de utallige spoof-movies fra folkene bag Scary Movie, Disaster Movie og Epic Movie. Med så sølle komedier som forbillede, er det derfor en god ide at skrue forventningerne ned (eller op, hvis du elskede de andre). Vampires Sucks er humor på lavt plan, som står og falder på seerens forventninger. Når Seltzer og Friedberg laver film, er det så beregnende og tyndt, at man fornemmer hvordan de lynhurtigt har fulgt en liste over detaljer der skal inkluderes, og skidt en film ud af apparatet. Derfor er det måske ganske passende, at de denne gang laver et spoof over en serie, der er akkurat lige så beregnende og sølle, nemlig Twilight.

Måske tager jeg fejl, og måske er Twilight en sand perle af unikke øjeblikke, men med det jeg har set fra filmene, tvivler jeg. For det er let at se hvordan vampyrerne deri er nutidens svar på 90´ernes grunge (som Vampires Suck også så smukt påpeger). Twilight er selvhøjtidelig pladderromantik henvendt til preteen-publikummet, der tror, at de er helt unikke, mere følsomme og utroligt meget anderledes end deres jævnaldrende. Det er blodig Barbara Cartland, hvor hjerterne slår omkap med kasseapparaternes klingen.

Helt ærligt, med navne som Bella, Edward, og Charlie kan man godt fornemme de store tanker Twilight er fyldt til randen med. Kristen Stewart og Robert Pattison er så følsomme, at det er svært at beslutte sig for, om man skal grine eller græde, når de folder sig ud. Så når en spoof-serie, jeg ikke bryder mig specielt om, benytter en række film, jeg ikke bryder mig specielt om, burde recepten for en sand katastrofe være i hus. Men i dette tilfælde ender minus og minus som plus. Eller om ikke andet som "meh".

Vampires Suck lægger ud med at servere en bunke bikiniklædte tøser, der pudsigt nok ender i vand/gele-kamp (haha, suk). Allerede her forbereder jeg mig på at servere mit første 1-tal i en filmanmeldelse, måske et 2-tal, hvis jeg er flink. Men så sker der noget: Jenn Proske tager rollen som Becca Crane/Bella/Kristen Stewart, og hun gør det forrygende godt. Hun har alle de rigtige nervøse trækninger, udstråler emo-teenagerens weltzschmertz og spiller rollen så godt, at jeg ville elske at se hende i en rigtig film. Varulve-darlingen dukker også op, men har slet ikke nok at arbejde med til at gøre rollen mindeværdig.

Matt Lanter (der faktisk har leveret stemmeskuespil i Star Wars: The Clone Wars som Emokin Skywalker) er samtidig herlig som den mystiske, enormt blege og uimodståelige vampyr. Et hurtigt kig på youtube viser iøvrigt at der er lagt et solidt arbejde i at genskabe scenerne fra Twilight, og de to hovedpersoners første kys er nøjagtigt lige så tåkrummende i denne udgave som i forlægget.

Faktisk er det her, at det går op for mig: Vampires Suck kan bruges som en hurtig indførsel til Twilight, uden at man behøver krumme tæer over hvor pinligt den film-serie er, men i stedet kan more sig en anelse undervejs over de halvplatte fortolkninger. Og det er dét, der i sidste ender redder Vampires Suck fra bundkarakteren: Det gode skuespil og det at den påpeger alt, hvad der er galt med Twilight. Det er ikke en synderlig sjov film, men det er hjernedød underholdning, hvis du er nysgerrig efter at se hvad pokker Twilight-filmene går ud på.

Ekstramateriale:
Det er blevet til et par fraklippede scener og en udvidet udgave af filmen (det er den der er anmeldt herover). Så er der lidt bloopers, som ganske vist er meget hyggelige, men aldrig bliver rigtigt sjove.