Us

Jordan Peele er en af tidens mest hotte og omtalte instruktører, så enkelt kan det vist siges. Hvorimod han har sine rødder på den amerikanske komediescene igennem en længere årrække overraskede han alle som instruktør, manuskriptforfatter og producer på gyserfilmen Get Out, en film der hurtigt blev et vaskeægte kulturfænomen, og filmen endte sågar med at få en nominering som Bedste Film ved det års Oscar-uddeling, en uhyre sjælden begivenhed for en gyserfilm.

Han ramte en nerve, det er er helt sikkert, og kun endnu mere overraskende er det, at selvom Get Out ankom i 2017, så står han allerede parat med sin næste film, som også er en hårdkogt gyser, og det er en der allerede høster flotte anmeldelser verden rundt. Rent tematisk er denne film, der bær den enigmatiske titel "Us", forbundet til Get Out, men denne gang er der større stjerner som Lupita Nyong'o på rollelisten. På mange måder virker dette som det naturlige næste skridt for Peele som instruktør, og præcis ligesom Get Out er Us en fascinerende film fra start til slut.

Plottet tager udgangspunkt i Wilson-familien, bestående af Adelaide, Gabriel, Zora og Jason, der tager på ferie til deres sommerhus, hvor de skal mødes med nogle venner af familien. Her finder de dog sig selv i en dybt bizar situation, i det en gruppe af skrækindjagende dobbeltgængere ankommer, der hver især ligner ét af familiemedlemmerne på en prik. Det bliver hurtigt tydeligt at denne arrede skyggeudgave af Wilson-familien ønsker vor hovedpersoner ondt, og de skal nu samarbejde for at overleve dette mareridt.

Det lyder simpelt, men plottet bliver en del mere bizart end det lige umiddelbart lyder, og hvert eneste scenarie med disse frygtindgydende dobbeltgængere graver kun dybere ned i dette sindssyge vortex imens filmen trækker dig modvilligt igennem dens cirka to timers varighed. Som tidligere nævnt er filmen tematisk forbundet med Get Out, i det hvad der ligner en ganske almindelig hverdagssituation hurtigt forvandles til en sand rutsjebanetur bestående af det ene hårrejsende scenarie efter det andet. Til trods for for en let forklarelig og ganske Hitchcock-inspireret præmis, som så sandelig ikke er kitsch og genbrugt, stadig er genkendelig, gør filmen en dyd ud af undergrave publikummets forventninger.

Desuden, Us er en ret uhyggelig film alt taget i betragtning, men Peele indsætter store mængder komisk hæft ind igennem hele filmen, og tilknytter sågar en form for ironisk distance til karaktererne. Selve mængden af one-liner jokes og bevidst kontrapunktisk komik vil så sandelig ikke behage alle, og man kan måske godt se det som værende lidt i konflikt med filmens temaer og generelt seriøse præmis, men du kommer dog i en tilstand hvor du både griner og bider negler samtidig - en sjælden præstation.

Us er så sandelig ikke en form for historie vi er vant til, og den kan let ses som en antitese til den klassiske film fra The Conjuring-universet, som genbruger den samme struktur igen og igen med kun små glimt af originalitet klemt ind imellem de næsten forudsigelige scenestykker. Det står tydeligt for enhver at Us er klogt sammensat fra start til slut, og scenerne går sjældent den vej du tror de vil gå.

Filmen er så sandelig karakterdreven, og netop derfor er dobbeltgænger-opsætningen sådan et klogt valg her, da skuespillerne får lov til at spille to vidt forskellige versioner af samme karakter. Særligt Nyong'o, der let kan betragtes som historiens egentlige omdrejningspunkt, er fængslende som den viljestærke Adelaide og den uhyggelige dobbeltgænger, Red. Hvorimod børneskuespillere traditionelt set har været en potentiel katastrofe, så har de seneste par år givet os stærke præstationer, og i Us fortsætter denne positive tendens. Evan Alex og Shahadi Wright får adskillige scener hvor de får lov til at spille med musklerne alt imens de kæmper imod.. ja, dem selv, der hedder Pluto og Umbrae. Særligt én scene giver Wright os et mesterstykke man sjældent glemmer.

Komponist Michael Abels vender tilbage efter at have leveret musikken til Get Out, og hans Joseph Bishara-inspireret symfoniske opsætning er en af filmens store esser i ærmet. Denne gang indsætter han desuden er næsten gotisk kor, som vibrerer igennem hele filmen.

Selvom filmen konstant sætter intelligente scener op og benytter smart scenografi og finurlig positionering, så mangler Us dog lidt teknisk finurlighed, lidt legesyge med kameraet, en vinkel vi ikke har set før. Naturligvis kan man argumentere for at Peele har en fod i det genkendelige, og at det gør strukturen mere effektiv, men vi mangler et James Wan-øjeblik, en række tekniske spindsfindigheder hvor en scene tilspidses yderligere ved brug at teknisk snilde. Us fortæller en anderledes historie, og måden den er skudt bør reflektere dette.

Og det er desværre ikke det hele, for på trods at et genialt setup, et opfindsomt plot og exceptionelt skuespill fra det talentfulde cast, så begår Us desværre en af gysergenrens største synder - den forsøger at kontekstualisere og forklare filmens begivenheder i den tredje akt. Uden at ødelægge handlingen så er denne forklaring både usammenhængende, uforståelig og ringe portrætteret, og det efterlader desværre seeren med et skuffet suk. Filmen fortjener ikke denne afslutning, men det er den vi er blevet efterladt med.

Når det så er sagt så ligner Us at den kommer fra en erfaren gyserinstruktør, med årevis af erfaring i branchen, men denne er bare hans anden film. Det her er en gyserfilm der forstår genrens potentiale, og de potentielle fejltagelser den kan begå, men han navigerer uden om (stort set). Til trods for en række tåbelige fejltagelser, så er Us en ganske kompetent gyserfilm. Vi glæder os til at se mere.