Gamereactor

Gamereactor
Anmeldelser
Urban Assault

Urban Assault

Du er det sidste håb og har som kommandør for de sidste

Urban Assault er et nyt spil fra Microsoft. UA foregår i jordens mørke fremtid, hvor menneskeheden har ødelagt planetens øko-system og bort-ødslet alle resourcer.
De mennesker der har overlevet, er splittet i fraktioner, og nu er jorden også truet af racer fra fremmede planeter som ønsker at suge det sidste gram livskraft ud af os.
I spillet er du planetens sidste håb. Som kommandør for de sidste "rigtige" mennesker (de andre fraktioner er bare onde, så dem kan man ikke samarbejde med) er det din opgave at styre og udvikle kamp-maskiner i form af diverse kampvogne og fly-typer.
Spillet er lavet som en krydsning mellem et realtime strategi-spil (ala Star Craft ) og en action tank/helikopter-simulation.

I hver mission får du en opgave (f.eks. indtag denne strategiske lokation og slå alle fjender ihjel!), derefter bliver din kommando-central teleporteret til det sted hvor missionen foregår og pludselig er du i en sønderbombet 3D by!
Det er nu din opgave at fordele dine forskellige enheder og producere nye lige på stedet, for derefter at sende dem i hovedet på fjenden! Når først kampvognene ruller har du mulighed for at "hoppe" rundt og styre hver enkelt enhed i 3D og som spillet selv påpeger flere gange undervejs, er du langt bedre til tæve fjenden end de enheder som du ikke styrer direkte!
Synes du det lyder spændende og interessant? Det er det ikke.

De enkelte elementer i spillet er set mange gange før. Grafikken er, omend ikke grim, så kedelig (uden 3D-grafik-kort). Missionerne er ensformige og hele ide-grundlaget var gammelt da Jules Verne var ung. Netop det faktum at spillet både vil være strategisk og taktisk på samme tid er spillets største minus. Det eneste der rigtig imponerer er det interface der sætter dig istand til at styre alle dine tropper. Flot og overskueligt. Men det er ikke nok til holde mig fanget.

Hvis du gerne vil spille realtime strategi findes der så mange gode spil og hvis du gerne vil sidde bag rattet i en 3D krigsmaskine er der næsten lige så mange muligheder. Jeg kan varmt anbefale Microsoft, at finde en anden måde at erobre verden på og dig at gå i en lang bue uden om Urban Assault.

06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Ikke så meget godt her.
-
Jeg kan varmt anbefale Microsoft, at finde en anden måde at erobre verden.