Until Dawn Remake

Okay, svesken på disken. {Until Dawn Remake}: grundlæggende forstår jeg ikke pointen med det her projekt. Originalen udkom tilbage i 2015, og da det er et {Supermassive}-projekt, der drejer sig om en fortælletung gyserhistorie, holder gameplay, grafik og performance i dag og fungerer godt. Dette er ikke en titel fra begyndelsen af 2000'erne, der ser enormt dateret ud sammenlignet med moderne alternativer. Dette er et spil, der fungerer godt og er let tilgængeligt, og som alligevel af en eller anden grund er blevet genskabt. Fans i mig hader, at det er sket, for det betyder, at der er brugt ressourcer og tid på at skabe et projekt, som ingen egentlig bad om eller havde brug for. Men nu er vi her, og hvis vi ser bort fra det, hvordan ser {Until Dawn}s remake så egentlig ud?

Ikke overraskende, i hvert fald på PS5, ret godt. Udvikleren {Ballistic Moon} har taget {Supermassive}s nok bedste historie og genopbygget den helt fra bunden på {Unreal Engine 5}. Det betyder, at døren er blevet åbnet for virkelig fantastisk og slående grafik, der understøttes af fordybende og meget mere detaljerede filmiske indsatser og designelementer, som alt sammen gør {Until Dawn} til en virkelig indkapslende oplevelse. Det visuelle er mere virkeligt, levende og detaljeret end nogensinde før, miljøet og banedesignet har en dybde, der aldrig var der før, kameravinklen er blevet justeret, så den giver en bredere synsvinkel, belysningen er massivt forbedret for at gøre skyggerne mere præcise og de mørkere områder endnu mere hjemsøgende og klaustrofobiske, og lydbilledet er blevet justeret for at være endnu rigere, hvilket især gør Wendigo-skrigene endnu mere skræmmende.

Uanset om du kravler gennem forladte mineskakter som Emily eller løber gennem en forfalden sindssygeanstalt som Mike, trasker gennem sne som Matt eller nyder et varmt bad som Sam, har denne forbedrede version af {Until Dawn} en kompleksitet og dybde, der får det til at føles endnu tættere på en film, end det nogensinde har gjort før. Ansigts- og karakterbevægelsesanimationerne er mere følelsesladede, quick-time-begivenhederne er mindre frustrerende, brugen af kameravinkler og forskellige størrelsesforhold bidrager til den filmiske flair, og alt dette er oven i faktisk nyt indhold, såsom omarbejdede narrative elementer og omformulerede scener i et forsøg på at øge frygtfaktoren og hæve den følelsesmæssige kompleksitet i spillet. Hvis det ikke var fordi spillet var låst til 30 fps, og der stadig var lejlighedsvise frame-dips, ville denne udgave af {Until Dawn} være en genindspilning af meget høj kvalitet i forhold til ydeevne.

Et område, der dog efterlader mig lidt mindre imponeret, er, hvordan {Ballistic Moon} på trods af at være en fuldgyldig genindspilning tilsyneladende stadig ikke har løst det bevægelsesdilemma, som {Until Dawn} stod over for, og som {Supermassive}-spil generelt kæmper med. Der er hyppige tilfælde, hvor man føler, at man kæmper mod bevægelses- og kontrolsystemet for at få figurerne til at gøre basale ting, og det er især mærkbart, når man vandrer rundt i logens snævre korridorer. Dertil kommer en justeret »Don't Move«-mekanik, der forsøger at udnytte DualSense's bevægelseselementer fuldt ud, men som kan fejle og dø på sit sværd, hvis du vil, fordi controllerens haptiske evner ofte får den til at kannibalisere sig selv og registrere bevægelse, når du fysisk ikke bevæger dig. Sidstnævnte problem er ganske vist mindre og kan omgås ved at skifte tilbage til det analoge stick-format for mekanikken, hvis du ønsker det.

Når man ser på det som et selvstændigt spil, har {Until Dawn Remake} meget at byde på. 4K-grafikken og den forbedrede belysning, den sømløse overgang fra scene til spil takket være PS5's SSD, brugen af DualSense's fulde pakke af funktioner, den forbedrede lydprofil, den justerede kameravinkel og de omarbejdede scener gør alt sammen dette til en gyseroplevelse af høj kvalitet og bekræfter {Until Dawn} som {Supermassive}s bedste projekt indtil videre. Det oprindelige spil er dog ikke langt bagefter på mange af disse parametre. Forbedringerne gør ikke dette til et must at købe og originalen til et levn, der skal undgås for enhver pris, da {Until Dawn} helt ærligt ikke er et spil, der nogensinde har føltes som om, det krævede en fuldgyldig genindspilning ... endnu.

At Sony ikke tilbyder noget opgraderingsprogram, og derigennem kræver at selv eksisterende ejere skal punge yderligere 519 kroner ud for dette remake sætter en dæmper på det hele. Men vurderet på egne præmisser, så er det stadig et solidt remake. Men hvis det her handler om Until Dawn, så kan du altså fortsat finde PS4-versionen til under en fjerdedel. Just saying...