Undawn

Det lød umiddelbart godt. Jeg var helt vild med tanken om, at studiet bag {PUBG Mobile} (som er en perfekt miniudgave af et verdens mest populære PC-spil) ville kombinere {Days Gone} med {The Last of Us} for at skabe en uforglemmelig, ambitiøs zombie-oplevelse til Android og iPhone. Men det er tydeligt, at mange ting gik meget, meget galt under udviklingen. Jeg kan kun antage, at den kinesiske spilgigant Tencent Games forcerede udviklingen og krævede forskellige retninger og prioriteter for bedst muligt at tilpasse produktet til et østasiatisk publikum, hvilket resulterede i et slutprodukt, der ikke lever op til forventningerne. Ikke engang tæt på.

Brugerfladen er unødigt kompliceret med ikoner og knapper overalt.

Du er en overlever. Verden er blevet ødelagt, og kødædende zombier har strammet deres greb om alle større byer, hvilket har fået dig og en gruppe forhutlede civile til at opbygge et lille samfund i skovene udenfor Philadelphia. Lejren ser ud, som den gør i The Last of Us, da Joel og Ellie når Tommy, og opsætningen minder meget om Days Gone, i hvert fald på papiret. Lightspeed Studios har så tilføjet en management-del, hvor man skal skaffe sig et hus og tage sig af det.

Det virker næsten for realistisk. Du skal spise. Sove. Vaske tøj. Ja, endda også gå på toilettet. Alle disse hverdagsaktiviteter skal udføres uden mulighed for at springe over eller gøre to ting på samme tid. At vente på, at vaskemaskinen bliver færdig, er et af de mest bizarre spiløjeblikke, jeg har oplevet i årevis, og selvom der er en værdi i at få sat tempoet ned og opleve de mere normale aspekter af livet som overlevende efter apokalypsen, er det hele for det meste bare latterligt kedeligt.

Dialogen og karakterudviklingen er helt håbløs.

Når du ikke er i bad, sover eller vasker dit tøj, handler {Undawn} stort set bare om at drive rundt i polygonfattige, åbne skovmiljøer og lejlighedsvis støde på computerstyrede zombier, der er omtrent lige så truende/farlige som en fyrrenål. Dit liv er næsten aldrig i fare, de levende døde føles aldrig skræmmende, og alle kampe er fuldstændig blottet for nerve eller spænding. Lightspeed har spillet The Last of Us mellem en og 300.000 gange, men har fuldstændig misset, hvad der gør kampene spændende og givende. Her handler det stort set kun om at justere dit sigte og bakke, mens du affyrer dit våben mod de utroligt langsomme fjender. Når du ikke dræber fjender, handler det om at samle ting og tale med andre (computerstyrede) overlevende, og begge dele føles så sjusket udført, at det næsten er pinligt.

Fjenderne er langsomme og stort set ufarlige.

Dialogen er latterligt dårlig, og karaktermodellerne svinger mellem porcelænsglinsende {Tekken 6}-kopier og vejrbidte Days Gone-kopier i politiudstyr. Der er ingen fordybelse her, ingen atmosfære, og jeg får aldrig følelsen af at holde af hverken min egen avatar eller nogen af de andre. Undawn har helt sikkert kostet en masse penge at producere, og jeg kan sætte pris på det grundlæggende koncept og præmissen, da jeg elsker Dawn of the Dead-filmene og The Last of Us. Men der er ingen grund til at skjule det faktum, at dette spil lider af alle mulige problemer og i sidste ende føles som en spildt mulighed for at gøre noget ordentligt.