Gamereactor

Gamereactor
Nyheder

Ugens trailere

Chefredaktøren vælger

Hver uge finder Gamereactors chefredaktør en håndfuld af de GRTV-trailere der var blandt hans favoritter. Se med herunder for nogle af ugens trailer-højdepunkter ifølge Lee West.

Det er let at vælge min favorit-trailer for denne uge. GTA V er på vej, og Rockstars trailer#2 leverede alt det man kunne ønske sig i den forbindelse. Biler, eksplosioner, drengerøvsattitude, humor og samtidig en fornemmelse af, at det denne gang også handler om at blive ældre og se ens håb og drømme passere.

Endnu en Hitman-trailer så dagens lys. Denne gang var det lancerings-traileren for {Hitman: Absolution}, der leverede lidt mere fra spillet end sidste uges lækre cinematic trailer. Og skulle du være i tvivl om spillets kvaliteter, er traileren overplastret med anmeldelseskarakterer. Vores karakter får du at se søndag klokken 14:00, når Emil anmelder.

Der er dømt rap-stjerne når Sam B leverer sit seneste hit. Det her er sært og alene derfor ryger den med. Gæt selv hvilket spil det er fra. Der er ingen plads i helvede.

Dishonored er noget helt specielt. Og i denne uge fik vi en trailer, der har samlet en stak killer moves. Disse er alle udført af community-medlemmer, og der er nogle imponerende drab mellem de mange klip.

Batman Arkham City Armored Edition er på vej til Wii U. Naturligvis skulle vi have serveret en trailer. Med masser af fede gensyn. Alene det faktum at det er en Wii U-titel vi er spændte på, er nok til at den ryger med på ugens trailer-liste.

Hvad var din favorit?