Twilight: New Moon

Edward og hans vampyrfamilie flytter fra byen hvor Bella bor, da nogle mennesker er begyndt at undre sig over deres alder kontra udseende.
Bella er knust og vender sig i sin sorg til indianerdrengen Jacob. Han er godt nok yngre end hende, men er pludselig blevet kæmpestor og muskuløs.

Som vi fik at vide i den ørste film nedstammede indianerne fra ulve. Og ja Jake er blevet varulv. I modsætning til Edward som er vampyr og iskold, er Jake skoldhed. Nu hvor Edward er væk tiltrækkes Bella pludselig af Jake og hans enorme muskler, eller hans varme som hun siger. Edward tror Bella er død og vender tilbage. Et trekanstdrama på vej? Ja.

Manuskriptet er så ualmindeligt dårligt, at man føler lede ved det. Jeg vil gå så vidt at sige kildevand er tykkere end plottet her. Overraskelser er der absolut ingen af. Dybde er der intet af. Den mindste form for symbolik er ej heller at støve frem.

Vampyrer er ellers omgivet af mystik og symbolik en masse. I Bram Stokers historie om Dracula spiller sex, religion og andre temaer en smuk rolle. Her er det pist væk. Vi får kun et plat teenagetrekakantsdrama peppet op med lidt fabelvæsner for hyggens skyld.

Med hovedrysten måtte jeg gang på gang se vampyrerne agere levende diskokugler når de ramtes af sollyset. Absolut meningsløst og miserabelt.

Dialogerne er samtidig så corny og elendigt skrevet at det får noget som Beverly Hills 90210 til at virke som ren Shakespeare. Hvis vi så samtidig blander det mest elendige skuespil i lange tider ned i grøden, har du noget selv de mest tilgivende seere ville kløjs i.

Kristen Stewart spiller igen hovedrollen Bella, og akkurat som i første film er hun fuldstændig rædselsfuld. Konstant viser hun nærmest ingen følelse i hendes skuespil eller kammer fuldstændig over i en utroværdig emo-rus.

Robert Pattinson har heller aldrig imponeret mig. Han virker mere som en stor tudekiks frem for en vampyr. Dette kan dog skyldes, at han skal virke forelsket og følende i forhold til manuskriptet, og naturligvis tiltrække de mange teenagefans verden over.

Filmens absolut eneste lyspunkt findes dog også i skuespillet. Personligt var det et gigantisk chok for mig at et makværk som New Moon havde formået at tiltrække en fremragende skuespiller som Michael Sheen. Sidste gang anmeldte vi Damn United med netop Sheen i hovedrollen. Og ligesom det var tilfældet der, er han også denne gang helt sublim.

Hans portræt af Aro, en slags overhoved blandt vampyrerne, er så usædvanlig lækkert og helt i ånd med de gamle vampyrsagaer. Brilliante præstationer som Brad Pitt eller Tom Cruises i Interview with a Vampire, eller endda Willem Defoes, Max Schreck, fra Shadow of the Vampire, vækkes til minde ved at se Michael Sheen her.

Skulle der findes nogen grund til at se denne her historie, ville det udelukkende være for at opleve Michael Sheens pragtpræstation!

Alt i alt må New Moon dog frarådes. Er du vampyrfan som mig så tag i stedet de førnævnte film eller Bram Stoker´s Dracula og hold dig langt væk fra New Moon.

Med frygt for en hær af teenagepigers dødelige hævn vælger jeg at kategorisere New Moon som en af de værste vampyrfilm nogensinde.