Triple Play 2000
Baseball har aldrig været den store dille i Danmark, og man kan da heller ikke sige, at det er Baseall spil der sælger bedst. Men kan EA Sports med deres Triple Play 2000 lave om på dette?
Baseball har aldrig været den store dille i Danmark, og man kan da heller ikke sige, at det er Baseall spil der sælger bedst. Men kan EA Sports med deres Triple Play 2000 lave om på dette? Om ikke andet så kan man sige at de har gjort et nogenlunde forsøg.
Til at starte med bliver man, traditionen tro, belønnet med en lang flot intro. Derefter bliver man præsenteret for spillets menu, som man vist godt kan sige halter en del. EA Sports har, underligt nok, valgt at holde menuen i en fjerdedel af skærmen længst til højre, imens de sidste 75% af skærmen står ubenyttet hen, hvilket man gost kan undre sig en smule over, især da alle submenuer åbner som nyt skærmbillede oveni selve hovedmenuen.
Efter lidt tilvænning kan man dog nemt bevæge sig rundt i spillets valgmuligheder, udover de sædvanlige modes, er multiplayer med i år med mulighed for modem (Head to head), LAN og som noget helt nyt: Internet spil. Denne funktion er bare ufattelig langsom, og det tager uendelige tider at finde en modstander. Så det kan ikke anbefales at spille imod andre medmindre man sidder i et LAN eller flere ved en PC. Indstillingsmulighederne for grafik, lyd og gameplay er holdt meget simple, sjovt nok er dette en fordel, da de muligheder der er, rammer plet.
Menuerne er som nævnt ikke særlig gode, men det er jo heller ikke der man vil have at spillets styrker ligger. Det er i kampens hede man skal føle, at det man spiller er et kvalitetsprodukt. Jeg må da også sige, at fremstillingen er meget flot, grafikken er simpelthen smuk. Som man kan se på screenshots'ene fra spillet, så har EA Sports virkelig taget sig sammen og leveret en grafik der lægger sig suverænt nummer et iblandt Baseball spil. Ikke nok med dette så er der også ansigtbevægelser med. spillerne kan f.eks. stå og tygge tyggegummi, råbe for at psycke sig selv op, grine fjoget over det flotte spil de selv laver, eller lave sure miner når de bliver grebet ud. Man kan også se på spillerne om det går godt eller skidt i kampen, f.eks. når et hold er bagud 5-0 så er det ikke ligefrem det store smil der er fremme. Spillernes bevægelser er også flotte, de kan stå og jonglere med battet før de skal slå, kaste sig på maven for at nå en base imens støvet står om ørerne på dem og juble på en masse forskellige måder når de har gjort noget godt. Desuden er der nu multi-camera replay når man slår en homerun eller kaster en strikout, hermed får du simpelhen muligheden for at se cirka 1 sekund af det sidste spil serveret fra 4-5 forskellige vinkler, virkelig fed detalje.
Lyden følger godt med grafikken, der er gode og varierede lyde, og det lækre klink der kommer når en spiller bruger aluminiums bat er noget rigtige Baseball fans vil elske. Der er også god kommentator lyd, og kommentatorerne har ingen problemer med at følge med kampen. Selvfølgelig er der de sædvanlige fjogede lyde når man slår fejl, og kommentatorerne reklamerer stadig for tåbelige produkter som hummersuppe og bildæksforsikring. Desuden er der nu kommet lyden af et riffelskud på når man dasker en homerun, noget der godt kan undværes. Publikum er den mest perfekte del af lyden, har man stereo og kan skruge højt op så er det som at være der selv. De kan skråle med på en fællessang som "Take Me Out To The Ball Game", juble eller bue vildt når der bliver slået en homerun alt efter om det er hjemme eller udeholdet der slår den og der går store chokerende suk igennem dem når en fejlbold ryger ud iblandt dem med 50-100 km/t. Der er da også engang imellem en enkelt tilskuer der har lyst til at give sin uforbeholdne mening om sit holds, eller dommerens, præstation. Musikken halter dog lidt, og det monotome beat bliver hurtigt trivielt når man sidder og bevæger sig rundt i menuerne.
Gamereactor Danmark