Gamereactor

Gamereactor
Anmeldelser
Trickstyle

Trickstyle

Trickstyle er et udmærket spil, der ligger over middel. Grafikken er flot, lyden ikke speciel god, gameplayet er okay, men sværhedsgraden som det sorte får.

AAAAAAAARGGGHHH!!!Fremtiden... Skateboardkulturen har udviklet sig til et helt andet plan. Til en populær sportsgren, hvor skateboardene nu er byttet ud med hoverboards.
Der er efterhånden mange spiludviklere derude, der forsøger på at skabe nogle helt nye sportsgrene, og nu har selveste Acclaim også kastet sig ud på dette område, og sat fut i hoverboardene med futuresport spillet, Trickstyle.

Trickstyle minder meget om almindelige skateboardspil, som foregår i noget der ligner half-pipes, men så stopper ligheden også her. Trickstyle byder nemlig på mange andre ting, der ikke er set noget af - i hvert fald ikke lige om hjørnet.
Du kan køre en challenge mod en flok computermodstandere, hvor du skal køre en bane igennem - lyder simpelt nok, men når det bliver nødvendigt at skulle springe igennem diverse ringe, som hænger højt oppe i luften, bliver det straks sværere. Der er også mulighed for at spille i en af arenaerne, hvor det gælder om at gennemføre den på et bestemt stykke tid, eller ´buste´ så mange tricks af som muligt.
Og tricks er bestemt et af nøgleordene, når man taler om Trickstyle. Når du kommer videre i spillet, får du samtidigt også mulighed for at fyre flere og flere tricks af. Hele 400 stuntkombinationer er der at vælge mellem, og disse er bestemt nogle der imponerer i høj grad. Der er mulighed for at lave de mest sindssyge tricks, f.eks. hvor du bliver ved med at svæve oppe i luften eller står på hovedet! - Eller hvad med at fyre tricks af, der ligner dem man laver på et almindeligt skateboard?: Indy graps, trickstyles, stalefishes, nosebones, og mange andre blærede tricks enhver skateboarder vil nikke genkendende til...
Men du kan alt dette, er det nødvendigt med lidt træning, og allerede her viser Trickstyle sin ubarmhjertige høje sværhedsgrad.

Trickstyle er ikke bare et hop, drej, kør spil, men har nogle helt ukendte elementer blandet ind.
Arenaerne i Trickstyle er ganske vidst rigtig store, men indeholder en hel masse
Ny form for mavebøjninger?´tricky´ steder, hvor det til fx. tider godt kan være svært at tage et sving uden at tabe for meget fart. - Der kan kompenseres lidt for det ved, at man læner sig forover på sit hoverboard, hvorefter man drøner derudaf med turboen i bund. Alt dette viser sig faktisk at være utrolig kompliceret, og tilføjer en hel del til det intense gameplay Trickstyle byder på.
Trickstyle er et hurtigt spil - meget hurtigt endda, og dette kræver derfor også at du har et gamepad eller joystick koblet til din computer for optimal ydelse.
Trickstyle er simpelthen umuligt at spille med et ordinært keyboard. Da jeg prøvede dette, var min trofaste hjælper nok de plastre jeg blev nødt til at binde omkring mine stakkels fingre, pga. det intense gameplay og den høje sværhedsgrad.

Surfing USA!!! Eller er det England??En glimrende mulighed er også skateparken - kaldet Velodrome - hvor man kan øve sine tricks i. Der er forskellige miljøer at vælge i mellem - noget der minder meget om en half-pipe og andre helt normale miljøer, bare med nogle usædvanlig store bakker og lignende... - Personligt brugte jeg meget denne lille park til at øve mine tricks på. Det er bare synd at man ikke selv kan lave ændringer i banen til egen fordel og ulempe...

Når din træning er komplet, og du kan finde ud af at hoppe højt nok efter power-ups, race igennem diverse ringe og tage de skarpe kurver, er det tid til at tage imod en af de utallige challenges Trickstyle byder på. Disse går fx ud på, at du skal køre igennem diverse ringe, som jo hænger langt oppe i luften, sætte rekorder, hoppe over hegn og mange andre challenges der bestemt byder på en stor udfordring for enhver sjæl. Allerede i starten af disse challenges viser Trickstyle sin høje sværhedsgrad og ekstreme fart, hvor en overdosis af koffein må siges at være tilrådeligt!

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Hvis du vil have guf for øjnene, og en udfordrende sværhedsgrad, er det her du hører til!
-
Sværhedsgraden, og menuernes Lotte Heise agtige lyde…

Trickstyle