Touch stinker og mus styrer

{Rad Soldiers} fra Splash Damage var en af de store nyheder for mig i denne uge. Ja jeg er flintrende ligeglad med om vi skal kæmpe i endnu et Halo-spil, smaske fjender i {Crysis 3} eller bevæge os i Mirror´s Edge 2. Sådan da.

Ikke fordi jeg vil ignorere titlerne, men fordi jeg ganske enkelt hellere vil overraskes af noget nyt eller slænge mig med min iPad. Jeg gider ikke være bundet af gentagelse, skærmens placering, skrivebordets størrelse eller noget helt fjerde.

Splash Damage vandt på stil med Brink, men tabte på gameplay. Nu kommer der dog et turbaseret strategispil i bedste UFO/Hunters-stil bare iblandet en masse lækker farvelade (se traileren herunder).

Der er to interessante ting ved dette spil. For det første bliver det asynkront multiplayer som vi også kender det fra {Draw Something} og Words With Friends, og for det andet er det til iOS-platformen. Førstnævnte tillader så et hav af synkrone spil med vennerne, mens sidstnævnte tillader mig at spille når som helst.

Hvad der gnider mine hår i den forkerte retning er dog, at det på et dansk gaming-site alligevel stort set bliver overset. Nul kommentarer og cirka dobbelt så mange hits (jaja, du behøver ikke regne efter).

Det er som om vi danskere stadig har en aversion mod touchskærme og mobile enheder (især hvis de har et æble-logo på sig).

Mit første spørgsmål er hvorfor? Vi ser fordomme som lang reaktionstid og manglende taktil feedback som de største syndere. Jeg kan til dels forstå den taktile især til platformspil. Men denne type spil? Her er det da langt mere intuitivt at kunne pege direkte på skærmen end fedte med en controller.

Førstenævnte fordom er igen og igen blevet modbevist og alle skærme uden undtagelse holder sig i dag på tocifrede latenstal. Måske er den forsinkelse i overkanten til FPS (selvom iOS-enheder bevæger sig på 25-50 ms). Denne kritik af styringen minder i høj grad om den konsolejerne gang på gang har måttet høre på ved controller vs. mus og her er touch endda endnu tættere på musestyring. Så hvorfor konstant afskrive de her enheder (uanset genre) med styringen som undskyldning?

Og hvorfor i det hele taget debattere, hvad "andre bør synes om". Og efterfølgende bruge kræfter på at fortælle, hvorfor deres valg ikke virker? Alle styreenheder har jo deres styrker og svagheder. Ingen feedback på touch, påkrævet flade til mus og mindre præcision ved controllere.

Det er som om, at vi som gamere endelig ikke vil indrømme at eksempelvis en lommeenhed i dag kan give en oplevelse fuld på højde med større enheder. Og at vi endelig ikke vil opleve nye ting med mindre der står Sony, Microsoft eller Nintendo på æsken. Samtidig med at vi tørster efter andet end efterfølgere og sikre udgivelser.

Er vi gamere virkelig så svære at rykke ved og så forhippede på at bevare status quo eller er der noget om snakken? Er mus det eneste rigtige? Og skal underholdningen helst være genkendelig?