Torchlight

Du vil finde talløse diskussioner der analyserer hvert et sekunds video der hidtil er blevet vist, hvordan de forskellige karakterer forventes at skulle spilles, og hvilke hemmeligheder udvikleren mon stadig gemmer på.

Et emne du vil finde knapt så megen snak om, er dog at de originale udviklere bag {Starcraft}, og i endnu højere grad Diablo, for længst har forladt Blizzard og er gået deres egne veje. Drengene bag Diablo gjorde deres første sidespor med Flagship Studios og {Mythos}, et Diablo-alternativ som vi nåede at rose her på siden, inden pengekonflikter lukkede for serverne herhjemme.

Selvom navneforandringen er gået fra Flagship Studios til Runic Games, er holdet og de mange kompetencer dog de samme, hvilket måske kan forklare hvordan det har været muligt at samle så fængende en oplevelse som {Torchlight} på under et år.

Fordelt over tre forskellige karakterklasser, skal alskens huler endnu en gang udforskes, mens ethvert monster der måtte stå dig i vejen, skal tæves til knoglestøv. Belønningen er erfaringspoint, penge og chancen for at nogen skulle tabe et stykke unikt udstyr, som kan være af våben, rustninger, halskæder, ringe eller magiske sten typerne.

Karakterklasserne består af Destroyer, som med et eller to sværd og masser af livsstyrke, fokuserer på nærkamp, og slag så kraftige at de gerne sender ti fjender af gangen, tilbage til helvede. The Alchemist fokuserer i stedet på magiske angreb, samt brugen af hans trofaste Golem-robot der kompenserer for det alkymisten selv mangler i nærkamp. Sidst er The Vanquisher der gør brug af buer, pistoler og geværer, samt fælder der inkluderer flammekastere og maskinkanoner.

Uanset hvilken karakter man vælger, er man aldrig alene, for inden spillet sættes i gang bedes man vælge et af to kæledyr. Uanset om man vælger hunden eller den forvoksede kat, er effekten den samme, og dyret vil hjælpe til i kamp, samtidigt med at man kan gengælde tjenesten ved at tildele det udstyr og magiske formularer.

Den bedste grund til at tage et af de to dyr med på eventyr, er dog at de kan bruges som pakkeæsler. Med et enkelt klik kan de således beordres til at samle udstyr op, og med et klik mere kan de sendes tilbage til byen for at sælge hele baduljen, mens man selv forsætter dybere og dybere ned i hulerne. Skulle man få brug for lidt hjælp til at dele håndmadder ud, kan kæledyret også fodres med forskellige fisk som kan fanges i et minispil. Disse forvandler kæledyret til et af flere forskellige monstre, der alle har magiske kræfter.

Det lyder alt sammen som noget man har set før, og det er det i vid udstrækning også. Fate og {Mythos} var kraftigt inspireret af udviklerens ansattes tidligere arbejde på Diablo, og {Torchlight} er i høj grad et ekstrakt af alle disse erfaringer. Det er derfor ikke særligt originalt, men det er til gengæld djævelsk fængende, for Runic Games har bedre end nogen tidligere Diablo-klon, formået at gengive de rammer der gjorde Diablo og dets efterfølger så specielt.

Ideologien bag den grafiske front er eksempelvis den samme som hos Blizzard, og derfor har udvikleren satset på en teknik, der betyder, at spillet også glider over skærmen uden problemer på ældre maskiner. Særligt imponerende er den beslutning dog fordi at {Torchlight} stadig er grafisk lækkert, og overbeviser med en næsten karikeret tegnefilmstil ikke ulig den man ser i {World of Warcraft}. Fjenderne er lækkert animeret, effekterne mange og heltene selv, så herligt karikerede at man ikke kan andet end at nyde at kommandere dem over skærmen.

Bedre end grafikken er dog musikken, der med dens langsomme guitarer, skiftende tempo og fantastisk kompositioner hele tiden underbygger oplevelsen med en snert af uhygge, og masser af stemning. Navnet på musikeren er Matt Uelmen, og ikke overraskende var han også manden bag musikken til både {Starcraft} og Diablo-serien. Hans lyd er stadig utrolig original og uimodståelig smuk, og det er svært ikke at forsvinde fuldstændigt ind i eventyret når musikkens hypnotiske toner først tager fat. Ærgerligt er det derfor at lydeffekterne er sparsomme, og slet ikke lever op til resten af lydsidens høje kvaliteter.

{Torchlight} har dog sine mangler, den absolut, uomtvisteligt største værende at spillet ikke har nogen former for multiplayer inkluderet. Spil af denne genre er typisk blevet eksponentielt bedre for hver menneskelig spiller der er blevet tilføjet monsterjagten, og at der ikke er nogen mulighed for det her, er en mangel der hele tiden ligger lå mig i baghovedet mens jeg spillede. Planen er at Runic Games vil udgive en gratis MMO-version af {Torchlight} om 18 måneders tid, men det afhjælper desværre ikke spillets største mangel lige nu.

Der er så mange grunde til at anbefale {Torchlight} til alle monsterjægere med en hang til magiske brynjer og flammeindhyllede sværd. Grafikken er lækker, musikken sublim og gameplayet rammer den helt rigtige blanding af udfordring og belønning, men det bedste af det hele er dog den mikroskopiske pris du må betale for hele oplevelsen. Spillet som kun sælges digitalt, kan således erhverves fra en service som Steam, til den sølle pris af cirka 120kr, hvilket yderligere giver dig adgang til de værktøjer spillet er blevet skruet sammen med.

Havde Runic Games inkluderet muligheden for at spille sammen med vennerne, samt potentielt en karakterklasse eller to mere, havde der her været tale om en endelig arvtager til Diablo 2's position som kongen af genren. I stedet må {Torchlight} nøjes med titlen som et af årets største overraskelser, samt noget nær det bedste spil-tilbud til alle der vil have maksimal valuta for pengene.