Top Spin 3

Hvad er forskellen på alternative spil og mainstreamspil? Er ICO alternativt, fordi det er drømmende og eftertænksomt, eller er det mainstream, fordi det står side om side med Gran Turismo og {Medal of Honor} i efterhånden mange spilsamlinger? Er {Rez} alternativt, blot fordi det er anderledes og henvender sig til et smalt publikum? Og er {Ninja Gaiden} pr. definition undergrund, fordi det stiller høje krav til spillerens færdigheder? Jeg ved ikke, hvor grænsen går, men jeg ved, at styring og sværhedsgrad spiller en rolle i den forbindelse.

Nintendo er fanebærer for det enkle og intuitive. De har pulveriseret mange barrierer ved at integrere fysisk bevægelse, noget af det mest intuitive hos mennesket, i styringen og udvise stor overbærenhed med spillerens fejl. Det gør man vel først og fremmest for at få fat i mainstreampublikummet, og at det virker, kan ingen være i tvivl om. Det er dog langt fra alle, der er tilhængere af forenklingskonceptet.

PAM Developments {Top Spin 3} kan ses som en modreaktion på lettilgængelighedens og forsimplingens tiltagende dominans i spilverdenen. Det kan også ses som en bredside mod tennisspil set over en bred kam - selv mod deres egen serie. Med {Virtua Tennis}, {Smash Court Tennis Pro Tournament} eller de tidligere Top Spin-titler i maskinen kunne man tro, at tennis var et simpelt spil. Man kunne få den opfattelse, at det faktisk er lige så legende let at slå en diagonal baghånd, som når Federer i Eurosports bedste sendetid knalder bolden fra nærmeste til fjerneste hjørne til forbavselse for modstander og betagelse for publikum. Men det er selvfølgelig en illusion. Et røgslør, som nogenlunde svarer til de tidlige FIFA-spils illusoriske fremstilling af, at mål på saksespark scores med samme frekvens og lethed som mål på hovedstød.

I tennis er et godt slag resultatet af godt fodarbejde, den rette position i forhold til bolden, præcis timing og et korrekt udført sving. Det er ikke ligetil, og det faktum har PAM overgivet sig til. Den franske udvikler har indset, at de spillere, som var fuldt ud tilfredse med {Top Spin 2}, og som muligvis heller ikke var de allerstørste tennisfetichister, næppe går hen og punger ud for efterfølgeren. Derfor har sloganet "større, flottere og mere finpudset" klinget hult i franskmændenes ører, hvilket jeg er glad for. Og det bør sofatennisens øvrige tilhængere også være. Top Spin 3 kunne have haft undertitlen The Real Tennis Simulator.

Lad mig give et dugfrisk eksempel på hvorfor. Jeg spiller Federer - ja, jeg ved godt, han nu "kun" er nummer to på verdensranglisten efter at have toppet listen i 236 uger! - modstanderen er James Blake. En kompetent opponent, men på papiret en overkommelig opgave. Jeg vinder ikke mine egne servepartier, selvom jeg server godt, og gør mit bedste for at variere mit spil. Amerikaneren server hurtigt, han tvinger mig fra side til side med præcise, kraftfulde og yderlige bolde. Efter få slagudvekslinger er jeg tvunget så langt tilbage på banen, at pointen i princippet allerede er hans. Hvis jeg spillede på hard, kunne jeg se logikken, men jeg spiller på normal og har gjort det i timevis!

Moden Tennis School indeholder særdeles mange øvelsessessioner, hvilket indirekte signalerer, at det er her, hunden ligger begravet. Top Spin 3 er svært. Svært at lære, svært at mestre. Forestil dig, at din fejlmargin er femdoblet. Hvis du fejlbedømmer boldens kurve, starter dit sving for sent eller mistimer slaget med et splitsekund, er du som et stokdøvt, haltende gazellekid på savannen. Strengenes lyd er dump og forkert, boldens fart og vinkel er helt til rotterne, og modstanderen har alt for gode muligheder for at afgøre bolden.

Det springende punkt er styringen. Figuren udfører først slaget, når du slipper tasten, og ikke når du trykker på den. Det ændrer gameplayet radikalt, for inden du starter dit sving, skal du have positioneret dig, og inden du positionerer dig, skal du have beregnet nedslagspunktet, alt i mens du samtidig skal finde ud af, hvilket slag der er mest fordelagtigt i den aktuelle situation. Der er mange forhold, du konstant skal være opmærksom på, og det gør spillet svært. Ydermere er der ingen metre, målere eller markører, så dine sanser og din fornemmelse er alt, du har at gå efter.

Positionering, afstandsbedømmelse, timing, sving - efter timer på alverdens virtuelle tennisbaner sidder det endnu ikke på rygraden. Der er stadig plads til forbedring. Oprigtigt talt også for god plads. Jeg har i perioder været ret frustreret over sværhedsgraden, men bag frustrationen har der konsekvent ligget en stor glæde over, at PAM ikke er sprunget over, hvor gærdet er lavest. Hvis det gælder om at finde sig en niche, så har denne franske udvikler så sandelig fundet sin. Top Spin 3 er et færdigheds- og tålmodighedskrævende, men også dybt engagerende tennisspil, fordi det virker som rigtig tennis.

Det føles fantastisk, når man står helt rigtigt, timingen er korrekt, og figuren banker en longliner forbi modstanderen. Det føles fantastisk, fordi det er ens eget værk. Hvor andre tennisspil, inklusive Top Spin 1 og 2, korrigerer for de fejl, man laver, så man trods et mistimet sving alligevel får sendt en habil bold af sted, så er der ingen kære mor i Top Spin 3. Enten når du ikke bolden, slår et hul i luften, ser den pelsklædte gummiklump fare lige forbi dig eller laver det værste tøseslag set på denne side af alperne. Det er simulation i ordets egentlige forstand. Det er tennisens {GTR}, dens {Pro Evolution Soccer}. Der er stor forskel på at spille på græs, grus og hard court. Det er der også i Virtua Tennis, men slet ikke i samme grad. På alle områder - spilleranimationer, grafik, lyd og navnlig gameplay - er Top Spin 3 betydeligt mere realistisk end sine konkurrenter.

Top Spin 3 er tennisspillet, der skiller fårene fra bukkene. Det støder omgående alle de spillere fra sig, som ikke har, eller i det mindste er parate til få, et indgående kendskab til gentlemansporten. Det gider end ikke forsøge at lefle for mainstreamspilleren, for det er slet ikke målgruppen. Målgruppen er derimod tenniskenderen, simulatorelskeren, ham eller hende, der holder af at øve sig og blive bedre for efter timers hårdt slid at høste frugterne af sit arbejde. Top Spin 3 er lavet til alle dem, eller os skulle jeg måske sige, der finder Virtua Tennis for overfladisk, og som følte, at Top Spin 1 og 2, selvom det er gode spil, ikke fik ramt bolden helt klokkerent. Top Spin 3 er for mig at se det bedste tennisspil. Det vil være det spil, jeg vender tilbage til i fremtiden. Ikke kun fordi det er et godt tennisspil, men fordi det er den type spil, man nok aldrig kommer til at mestre. Det kan godt være, at PAM Development har givet casual-spilleren fingeren, men de har givet tenniselskeren en sand perle.