TOCA Race Driver 2

Så trykker Codemasters igen pedalen i bund med en tribut til racerscenen. Denne gang sker det med opfølgeren på deres hybrid mellem en sæbeopera og en racersim - nemlig TOCA Race Driver. Spillet var modelleret omkring en rookies vej mod toppen i en stribe Touring Car løb. En vej som var belagt med lige dele succes, nederlag og intriger. Codemasters er en af de udviklere som virkelig forstår at holde sig til et koncept, og så finpudse indtil produktet skinner af spilleglæde. Det har været tilfældet med deres Colin McRae serie, og det er forhåbentligt også tilfældet med deres Race Driver serie. Et er i hvert fald sikkert; disse britiske gutter brænder virkeligt for lækre øser, hvinende bremser og dampende bremsespor.

Undertitlen "Ultimate Racing Simulator" er klistret på begivenhederne, og ekkoet runger ikke helt hult. I stedet for, som originalen, udelukkende at hænge hatten op på knagen med TOCA baneløb. Nej, denne gang hives hele stumtjeneren ind, og der er mulighed for at vælge mellem stort set alle tænkelige former for løb. Her er alt fra sindsoprivende rally til tonstungt truckløb - ganske imponerende. Det er så fordelt jævnt ud over verdens arenaer, hvor 31 vidt forskellige lokationer gemmer på knivskarpe sving og gasindbydende lange lige strækninger. Her er virkeligt gået i dybden for at sørge for at spillere får så mange spektre af valgmuligheder for pengene. Problemet med diversifikation er at kvaliteten af de enkelte elementer hurtigt kan dale, og lande på et blødt mellemniveau, som ikke rigtigt formår at begejstre.

Det er selvfølgelig meget fint at kunne drøne landskaberne tynde i en landrover eller drøne gennem geometrisk intelligente baner i en overlegent galoperende vogn. Men hvis styringen er ens, så falder glæden hurtigt, og illusionen opløses som sminke i styrtregn. Heldigvis er der blevet lagt en del vægt her, og det føles reelt set som om de herrers tyngde og hestekræfter gør deres indflydelse gældende. Der er en markant forskel på fartfornemmelse, undervognens opstramning og vognenes manøvredygtighed. Her spiller Codemasters hengivenhed til realisme også ind. Selv om der altid vil være tale om en forloren realisme i et spil - af den simple grund at reel realisme ganske enkelt er for kedelig - så hælder TOCA Race Driver mod den mere realistiske kant. Her kan man ikke bare kaste sig hovedkuls af sted, i stedet skal man nøje overveje sin kørebane, da mindste fejl straffes hårdt. Det er ikke for alle og enhver da det umiddelbart kan føles tungt, utilnærmeligt og frustrerende.

Efter noget tid kommer belønningen snigende, når man drøner igennem de farverige omgivelser - fokuseret, anspændt og med tungen lige i munden. Nærmest som i en let nervepirrende forlystelse. Men man skal være indstillet på at give lidt, inden man kan modtage. Der var dog noget knas med styringen, hvor nogle underlag havde en alt for markant påvirkning på fremdriften. Det virker eksempelvis ikke særligt realistisk at en tonstung vogn ikke kan forcere en smule græs uden at stryge ud i vilde glideture og cirkler. Med det sagt, så var vores version kun cirka 80 % færdig, så det er garanteret et område som vil blive finjusteret. Et andet område som stadig kan bruge noget afpudsning er grafikken. Selv om der er en del flotte, åbne og farverige områder, så mangler der liv og dynamik. Samtidig så har titlen en del problemer med aliasing. Det er heldigvis alt sammen områder som kan justeres, og produktet viser allerede mange fine takter.