The Walking Dead

Skal vi ikke bare få det af vejen straks? {The Walking Dead} er alt hvad man kunne håbe på af en tv-serie om levende døde zombier, og alligevel har den visse mangler i forhold til tegneserien, som den er bygget over.

Robert Kirkmans fortræffelige tegneserie om politibetjenten Rick Grimes, der vågner op til en zombiinficeret verden, er rigtig god, men med tidligere erfaring fra serier som X-Men, der i tegneserieform handler om menneskeskæbner og racisme, kan det næppe overraske at Kirkmans fortælleevner er skarpe.

Desværre er det ikke altid, at de bliver udnyttet i tv-serien. Hvis du eksempelvis husker scenen mellem Shane (Jon Bernthal) og Dale (Jeffrey DeMunn), hvor en person er tæt på at blive skudt, så vil du bemærke at i tegneserien er den gamle herre et langt mere intelligent væsen, og på mange måder den snu gamle rotte, der sætter folk på plads og hjælper med selvrefleksion. I tv-serien er han mest af alt en happy camper med lidt flair for at fikse biler og et faderligt forhold til et søskendepar. Nu er det ganske vist en tegneserie, men flere interessante personer tones ned og andre erstattes af karikerede det-har-vi-set-før-typer.

Dette er dog også det eneste kritikpunkt, som jeg vil kaste efter serien, for da de seks timer, som seriens første sæson strækker sig over, var forbi, følte jeg det som om jeg havde guflet en helaftensfilm og ikke en tv-serie i seks dele.

Nu er en film om levende døde også et taknemmeligt tv-materiale, for med undtagelse af 28 Weeks Later har de altid haft en smag af lavbudget over sig. Derfor bliver man også oftere imponeret end skuffet over kulisserne og de blodige scener og makabre zombier.

Andrew Lincoln indtager rollen som politimanden, der vågner efter en koma, og finder sig selv i en verden fyldt med levende døde, bilvrag, ruiner og desperate overlevende. Alex Garlands zombievision har ganske vist trukket på den ide allerede, selvom de eftersigende skulle være opstået uafhængigt af hinanden. Ricks sidste minde er et shoot-out og et diffust hospitalsbesøg fra kollegaen Shane. Det sidste minde om hans familie er et skænderi med konen foran parrets knægt.

Snart begiver han sig på en længere rejse, for at finde ud af hvilken skæbne hans familie har lidt. Det bringer ham sammen med andre overlevende, og så går jagten på ammunition, allierede og et sikkert sted at opholde sig.

Alle zombie-floskerne er på plads. De mere moderne tiders lynhurtige zombier er erstattet af de stavrende rigor mortis-typer, men ellers er de fleste klassiske ingredienser til stede. Snotdumme masser, halve zombier, panik, konspirationsteorier, håb og kampen om overlevelse. Og så er der de vellavede zombier. Der er virkeligt lagt et godt arbejde i at skabe de halvrådne, ulækre skabninger.

Hvad der dog især er imponerende er, at dette føles som en biograffilm og samtidig er et velfortalt drama. Men med det populære kildemateriale skulle der også virkeligt trædes i nælderne før det kunne gå galt. Heldigvis er karaktererne i langt det meste af filmen andet end flade karrikaturer, men bevarer de interessante personligheder fra tegneserien. Det er nemlig i de menneskelige relationer at serien skinner.

Du kan dog stadig vælge at se serien, hvis du er ligeglad med de menneskelige realtioner, og bare vil have zombier, dommedag, gore og gryntende gråhuder. Med {The Walking Dead} får du det hele i løbet af første sæson af den lækre tv-serie.

Ekstramateriale:

Zombie-koreograf. Jo det kan man åbenbart have stående på sit visitkort. Det og mange andre finurligheder støder vi på i det 90 minutter lange ekstramateriale. Der er masser af information om det store arbejde, der er lagt i scenerne. Og skulle du undre dig over hvordan bicycle-girl egentlig ser ud, og om hun er virkelig, så finder du svaret her i det fine ekstramateriale.