The Showdown Effect

{The Showdown Effect} handler om at nakke din modstander med stil. Det er et 2,5D multiplayer-platformspil til PC og Mac, der bryster sig af interaktive omgivelser, store våben og fjollede kostumer.

Spilleren styrer en enkelt figur, og drøner rundt i store arenaer for at finde fjender at skyde på eller stikke ned. Det hele handler om hvor god du er - og er du ikke det, får du klø.

Showdown Effect er med andre ord aktion og kamp til stregen, med fokus på dine evner som spiller.

Bevægelse styres med WASD-knapperne på tastaturet, mens musen styrer sigtekornet. Og man skal være præcis med sigtet, da man ikke bare kan skyde vildt omkring sig og håbe på at ramme - kornet skal være direkte over en fjende, før man rammer. Klikker du ved siden af din modstander, rammer du ved siden af. Hårdt.

Man kan lave særlige moves med Ctrl, og der er knapper til at hoppe, kaste, heale og så videre. I første omgang er den største udfordring bare at bevare overblikket i de hektiske og vedholdende kampe. Efter flere timers spil rammer man stadig jævnligt de forkerte knapper, men når først man mestrer styringen, bevæger man sig naturligt gennem arenaerne.

Og det er her, du begynder at kunne tilføje flair til dine handlinger. Wall jumps, slides, spring henover raketter, blokering af slag med katanaer - alle disse ting er snart del af dit repetoire. Og det er de nødt til at være, for uden dem fodrer du så at sige blot de andre spillere.

Det er også muligt at udnytte omgivelserne omkring dig, med hjælp fra dejlige værktøjer som brandøkser eller defensive hjælpemidler som pizzabakker, der kan skærme dig for projektiler. At kaste disse "rekvisitter" er også essentielt for at forstyrre indkommende angreb, så du kan lamme din modstander længe nok til at slå igen.

Hvert spil indeholder mellem to og otte spillere, og i hver runde jagtes gennem banernes mange lag i forsøget på at score så mange drab som muligt. En stor del af spændingen kommer af at nakke en modstander og så undslippe på et hængende hår. Det kræver (som regel) at du kan finde et roligt sted at slikke dine sår, før du atter kaster dig ind i kampen - men det er ikke sjældent, man bliver opdaget i denne sårbare tilstand, og dræbt af en opportunistisk modstander.

Der er ikke nogen bestemt score, der afgør kampen, men i stedet et ur, der tæller ned til et endeligt opgør. Spillet forsætter sømløst ind i denne slutfase, hvor hver spiller får fuld health og ammunition, ét sidste liv, og derfra kæmper til sidste mand. Denne sidste spiller får en bonus, og den samlede vinder bliver udpeget. Har man scoret mange drab undervejs, er det ikke altid nødvendigt at være sidste mand i live for at vinde, men det skader ikke.

Her er otte forskellige figurer, der hver har en særlig evne. Dutch McClone kan lave et defensivt skjold, der dulmer noget af den smerte, der er på vej i hans retning (en evne der efter min mening godt kunne bruge et lille nerf - men uanset hvad er det en nyttig evne for nye spillere). Hailey Skye kan raket-booste sig i sikkerhed. Han Stream kaster med eksplosive granater, og Lord Edmund Gauntlet gør det samme, hans efterlader bare en sky af giftgas. Listen er lang, men der skulle gerne være noget til enhver spillestil.

Det er figurerne selv, der giver Showdown sin helt særlige smag. De er alle inspireret af actionfilm fra de sidste 30 år. Hver figur kan personliggøres på stort set alle punkter, bortset fra deres særlige evner. Du kan give dem forskellige kostumer på, med tre forskellige slots at vælge mellem. Med en hjelm eller hætte (et stort nik til Magicka) kan du skjule din kæmpers ansigt, og dermed gøre vedkommende helt din egen. Der er rigeligt med kostumer, der kan købes for AC point og rigtige penge i butikken, men de er rent kosmetiske. Det giver friskhed til udseendet, for selvom de ikke er blevet kedelige endnu, er det ikke svært at forestille sig et tidspunkt hvor de cheesy one-linere ikke længere virker så tiltalende.

At opbygge sin figur er en central del af spillet. Det tager sin tid at ændre det generiske loadout til den egen personlige opskrift på død og ødelæggelse. AC Point bliver delt ud efter hver kamp, og de kan bruges til at låse op for nye våben, våbenskins og figurer. Du får et udvalg af grundlæggende builds fra starten, og der er flere at låse op for undervejs (antallet, du starter med, afhænger af hvilken udgave af spillet du køber).

Udvalget af våben byder på tiltrængt varition. I begyndelsen er hver figur udstyret med en katana og automatriffel. Når først disse er mestret, kan man brede sig ud med pistoler, haglgeværer, raketkastere, kasteknive, maskinpistoler og rifler at vælge mellem. De forskellige våben har forskellige genladningstider og magasinstørrelser, og mængden af skade, de giver, skifter selvfølgelig også. Når først dit sigte er blevet hæderligt, bør du måske overveje at skifte fra den mere generelle automatriffel til den mere bevidste pistol, for eksempel. Når først du har valgt dit våben, kan du også udvælge dit et andet skin, så du skiller dig ud fra mængden. Der er rigeligt med frihed til at udtrykke sig selv og lave et build, der virkelig udnytter ens styrker på slagmarken.

Her er i alt fire spiltyper tilgængelige. Showdown er hovedretten, men der er variation i de tre andre, der giver lidt velkommen forandring. I The Expendables skal det ene hold nedkæmpe bølger af spiller-styrede fodtusser, der har reduceret helbred og tilfældige våben. Team Elimination sætter to hold op mod hinanden, og respawn-tiden forøges efterhånden som folk dør, indtil det ene hold er udryddet. I One Man Army kæmper en enkelt spiller mod bølgere af håndlangere indtil vedkommende bliver dræbt, og en anden spiller overtager hans rolle, mens den dræbte nu spiller som fodtusse.

Derudover kan man låse op for et hav af valgmuligheder, så man kan skræddersy sin egen spiltype. Der er også tilskuerfunktioner og mulighed for at streame til Twitch.tv, så hele verden kan se ens udskejelser.

{The Showdown Effect} er ikke et spil uden fejl. Nogle af evnerne føles lidt ubalancerede, og til tider er der lidt problemer med lag. Vi har ikke selv haft så mange problemer på dette punkt - faktisk bliver laggende spillere som regel lettere at ramme - men der er der andre hos Gamereactor, der har, så det er værd at nævne. Vi oplevede også at spillet crashede til skrivebordet et par gange.

Der kunne være flere baner og flere figurer, og der vil formodentlig blive solgt flere af disse som DLC på et tidspunkt, men taget den lave pris i betragtning (€9,99 for den almindelige udgave, €19,99 for deluxe-versionen), er her nok til at man får værdi for pengene. Banerne har en god størrelse, så der er rigeligt at få styr på i starten, men mere variation vil hjælpe i det lange løb.

Bortset fra disse ankepunkter er Showdown forrygende sjovt. Det er brutalt og lægger ikke fingre imellem af hensyn til nybegyndere, men kæmper man sig gennem de første par timer er man snart begravet i eksplosiv action, sjove parodier og skægge one-liners. Her er sjove figurer, fed lyd, interessant grafik og et kærkomment fokus på ens evner som spiller. Hvis det alt sammen lyder tiltalende, og du ikke har noget i mod at dø en masse, er det bestemt prisen værd.