The Prestige

Om du er til The Illusionist eller The Prestige, er en smagssag, men hvor førstnævnte var et kærlighedsdrama, tilfældigvis (sådan virkede det i hvert fald på mig) spundet omkring en magiker og hans barndomskæreste, så er The Prestige mere ligepå. Her handler om det om to kamphaner, og tryllekunstnere, der fra barnsben har haft et horn i siden på hinanden og som med det ene show større end det andet, konstant forsøger at overgå hinanden - noget der ender med dødelig udgang, eller gør det? Intet er hvad det giver sig ud for i The Prestige.

Til gengæld er filmen så ærketypisk, som den kan blive, når vi snakker Christopher Nolan. Som en blanding mellem Insomnia og kultklassikeren Memento, væver instruktøren rundt i flashbacks, ufuldendte plotdrejninger og overraskelser. Det ene øjeblik ved man som publikum præcis hvad der sker, og det næste er man så på bar bund igen. Desuden bryder The Prestige med sine egne regler, for vi regner i grunden med at tryllekunstnerne i filmen er præcis det: Tryllekunstnere, illusionister.

Men da Alfred Borden (Christian Bale) for første gang fremviser sit ypperste trick, The Transported Man, hvor han går gennem en dør på scenen i den ene ende og et splitsekund senere træder ud af en anden, så bliver vi i tvivl. Det samme gør Robert Angier (Hugh Jackman), der lader sig æde op af jalousi og nysgerrighed, og som derfor vil gøre alt, hvad han kan for at finde frem til hemmeligheden bag illusionen, hvis det da overhovedet er en illusion?

The Prestige breder sig virkelig ud over sine to timer. Det er en film, der blander det utrolige med det normale, og gør det godt. Det er en film, der introducerer David Bowie i rollen som Nikola Tesla, en karakter han i øvrigt spiller, som var han selveste Tesla, mens Andy Serkis, vi ellers kun har set i en animeret rolle som Gollum, eller som skibskokken i {King Kong}, giver den som hans assistent. Også Olivia Wenscombe (Scarlett Johanson), der er begge kamphaners kærlighedsinteresse, spiller solidt og er en yndig femme fatale. I det hele taget er skuespillet i højsædet i denne film, og det kan virkelig mærkes at Nolan har ladet hele holdet dykke dybere ned i deres karakterer.

Kan du sluge det faktum at The Pristige op til flere gange går fra simple tryllekunstner til overnaturlige og ikke mindst uforklarlige hændelser, og er der i forvejen en lille barn gemt i dig, så vil du elske Christoper Nolans seneste film.