The Outer Worlds 2

Obsidian Entertainment har, ja nærmest siden de blev opkøbt af Microsoft tilbage i november 2018, haft ganske travlt. Først færdiggjorde de The Outer Worlds, som blev udgivet af Private Division i 2019, da der allerede var indgået en aftale omkring dette før Microsoft-opkøbet - og i løbet af de seneste tre år er det blevet til ikke mindre end fem udgivelser fra Obsidian. Specielt 2025 har været pakket, først med Avowed i februar, så Grounded II i Xbox Game Preview og Steam Early Access i sommers og nu er The Outer Worlds 2 klar på Xbox Series X/S, PlayStation 5, PC og Game Pass.

The Outer Worlds 2 er efterfølgeren til det populære rollespil The Outer Worlds fra 2019, men ikke en direkte fortsættelse. Elevator-pitchen på spillet må nok lyde sådan her; vi har at gøre med et humoristisk science-fiction action-rollespil, hvor ens valg og alt hvad man foretager sig, har stor indflydelse på hvordan det hele udvikler sig. Det fortsætter stilen fra det første spil, men der er tale om et noget større spil denne gang.

The Outer Worlds 2 foregår på den isolerede koloni Arcadia (det første spil foregik som bekendt på Halcyon) og her tager man rollen som en agent (Obsidian beskriver dem som "space cowboys" eller "space sky marshals") hos Earth Directorate, et administrativt organ, der har til opgave at koordinere mellem Jorden og dens koloniserede planeter ude i rummet.

Man starter ud med at skabe sig sin egen figur og selvom der godt nok kun er to kropstyper at vælge imellem (slank kvinde og slank mand), så er der utroligt mange muligheder for lige præcis at bygge den karakter man ønsker sig. Ud over udseende, skal man også definere ens karakters baggrund og sætte forskellige "personlighedstræk", som har indflydelse på hvad man kan, og især ikke kan, i løbet af spillet og der kan vælges både positive og negative personlighedstræk.

Når man har skabt sin karakter, sendes man afsted for at undersøge nogle mystiske sprækker i rum-tid-strukturen, også kaldet "rifts", som har afskåret kolonierne fra Jorden. Her hvirvles hurtigt ind i masser af intriger og farlige forbindelser, men jeg vil ikke gå i for mange detaljer med historien her, for det er noget man selv skal opleve - men også fordi at den kan udspille sig ret forskelligt alt efter hvilken karakter man har skabt og hvordan man angriber spillet. Jeg kan dog sige, at det her er en af de mere vel fortalte historier i lang tid, og The Outer Worlds 2 byder på nogle af de mest satirisk skarpe og velskrevne dialoger vi har hørt meget længe. De er alle indtalte og leveres ganske overbevisende af spillets stemmeskuespillere.

Hovedhistorien er relativ lineær, men der er stor valgfrihed i forhold til hvilken rækkefølge og hvordan man vil angribe de forskellige sidemissioner. Det er dog altid klogt at kigge i retning af de her sidemissioner, da de ofte fletter sig ind i ens main quest. Lad mig komme med et eksempel fra starten af spillet. På dette tidspunkt havde jeg allerede fået et godt råd til, hvordan jeg kom videre i min main quest, men jeg støder så på en mand i en mindre by i spillets første område, Paradise Island, som gerne have hans tjener-robot opdateret. Hvis jeg kan hjælpe ham med det, vil han hjælpe mig videre i min main quest og hans løsning lyder som om, at det hele kunne blive lidt lettere for mig, så jeg indvilliger i at hjælpe ham, i stedet for at gå i den allerede kendte retning.

Det betyder nu, at jeg skal på jagt efter de her reservedele til hans robot og der ligger et "AutoMech Repair Center" et stykke udenfor byen, som kunne være et godt sted at lede får jeg at vide. For at få adgang, skal jeg dog bruge et adgangskort, og da jeg ikke kan finde det, så valgte jeg i stedet at anskaffe en masse ammunition (ved at klare forskellige andre sidemissioner) og så skyde mig ind i reparations-området. Det resulterede dog i, at det faktisk blev sværere for mig at finde det jeg skulle bruge, da der ikke var nogen tilbage til at pege mig i den rigtige retning længere. Jeg valgte næppe den letteste løsning her, men det kunne lade sig gøre - kort efter fandt jeg dog adgangskortet jeg skulle bruge, som nok kunne have gjort det hele noget lettere for mig. Pokkers. Det her er bare et lille eksempel på, at man har stor frihed til at klare opgaverne man får undervejs som man vil, at sidemissionerne taler ind i ens main quest og at de valg man tager, har indflydelse på hvordan spillet udvikler sig undervejs.

Som nævnt ovenfor, er der masser af side-missioner og der er også mindre Companion missioner. Flere af sidemissionerne er ganske underholdende og de kan altså, som i eksemplet ovenfor, forgrene sig lidt ind i ens main quest, mens andre er mere simple "Gå til punkt A, find objekt 1, fortsæt til punkt B, find objekt 2 og vend tilbage med objekt 1+2 til opgavestilleren". Vil man have det hele med, er der virkelig mange timer gemt i de her missioner, for nok kan de ind imellem virke simple, så er de sjældent korte.

The Outer Worlds 2 er nemlig et langt større spil end det første var, som var et mindre spil med respekt for ens tid. Det kan man ikke umiddelbart beskylde The Outer Worlds 2 for at have. Alene det første område, Paradise Island, kan tage op mod 12 timer at komme igennem (alt efter hvor grundig man er selvfølgelig), som kun lige er 1-2 timer mindre, end hvad hovedhistorien i hele det første spil tog at gennemføre - og cirka halvdelen af den fulde spilletid i det første spil.

Hvis man ikke er erfaren rollespiller, så kan starten (det vil sige de første 4-5 timer) af The Outer Worlds 2 være en smule tung at komme igennem. Man får følelsen af, at spillet hele tiden modarbejder en, fordi man konstant bliver stoppet i ens fremdrift, da man for eksempel ikke har de rigtige evner til at åbne en afgørende dør, til at aktivere en vigtig terminal eller at man ikke har talegaverne i orden, så man ikke kan få en afgørende karakter til at følge med en og dermed er man blokeret i sin fremdrift. Men pludselig, typisk ad omveje - eller måske via en slet ikke relateret sidemission, dukker der en ny mulighed op, en ny vinkel og man på den måde kommer videre alligevel. Det er ganske imponerende opbygget og det virker virkelig godt.

The Outer Worlds 2 kan spilles både i first-person view og to forskellige third-person views - jeg spillede dog langt det meste af tiden i first-person view, da det virkede langt bedre for mig. Det er dog rart, at man har muligheden for at vælge. Som i mange andre spil af denne type, kan man vælge løbende at opbygge ens karakter, så den passer til ens spillestil. Da jeg så, hvor utroligt mange våben der var i spillet, valgte jeg ret hurtigt at gå "guns blazing" vejen, men modstanderne yder dog godt med modstand, så det bliver ikke udelukkende en dans på roser, at gå den vej. Jeg forsøgte mig også med stealth, hvor spillet ændrer karakter en smule, men jeg faldt altid tilbage på den mere direkte kurs, som trods alt virkede bedst for mig.

Der er som sagt rigtigt mange forskellige våben i The Outer Worlds 2 - både "almindelige" våben (helt almindelige er de dog aldrig) og også ret gakkede våben. Det gode er, lige meget hvilket våben man bruger, så føles de gode at skyde med og det ser ofte spektakulært ud, specielt hvis man bruger de strøm-baserede våben, hvor gnisterne flyver omkring.

Man kan have to forskellige companions med sig rundt, de hjælper godt til i kampene og man kan også give dem simple ordre til at angribe. Der er i alt seks ret forskellige companions og de har alle forskellige angreb og specielle evner og man får adgang til dem i løbet af spillet. Nok er der seks af dem, men man kan altså kun have to af dem med ad gangen.

Den visuelle side i The Outer Worlds 2 er en lidt blandet oplevelse. For det første skal det siges, at designet er helt igennem gennemført, med flot arkitektur, flotte menuer og spændende karakterdesign - det er virkelig en unik spilverden, som Obsidian har fået skabt her. The Outer Worlds 2 er ikke på noget tidspunkt et grimt spil, men der er visse områder, der virker bedre end andre.

Et godt eksempel er det første område, Paradise Island, som, det meste af tiden, foregår udendørs og ude i naturen med højt græs og farvestrålende fauna. Hvis man ser lidt nærmere på omgivelserne her, specielt hvis man spiller i Performance Mode, kan græs og planter se lidt grove ud. Der mangler skygger visse steder og græsset er statisk, indtil det kommer helt tæt på spilleren, hvorefter det begynder at animere og bevæge sig i vinden - det ser sært ud når man bevæger sig igennem et større område med græs, at det pludselig begynder at bevæge sig ganske få meter foran en. Det er typisk i 60fps Performance Mode at man ser den slags cutbacks på den visuelle side, for det er ikke så udtalt i 30fps Quality Mode.

Der er mærkbar forskel på den visuelle kvalitet, alt efter hvilket område man færdes i. Udendørs-områderne kan være, som beskrevet ovenfor, noget grove at se på, mens områder indendørs eller i områderne der udspiller sig under jorden, ser langt bedre ud med kunstig belysning fra projektører og lamper, som skaber flotte og stemningsfulde lys- og skyggeeffekter.

Både Xbox Series X og PlayStation 5 Pro har tre grafik-modes at vælge imellem: En 30 fps Quality Mode, en 40 fps Balanced Mode og en 60 fps Performance Mode. PlayStation 5 og Xbox Series S har kun Quality Mode (30 fps) og Balanced Mode (40 fps) - og det betyder faktisk, at det ikke er muligt at spille i 60 fps på base PlayStation 5 - her skal man op i PS5 Pro for at få den mulighed. Det er lidt underligt, når det nu er muligt i Performance Mode på Series X - det tegner et billede af, at Xbox versionerne er de klart mest optimerede konsol-udgaver. Vi har ikke haft mulighed for at dobbelttjekke alle disse indstillinger, men det er de specs vi har fået oplyst fra Obsidian.

The Outer Worlds 2 er en solid, og ambitiøs fortsættelse af det første spil. Det retter nogle af det første spil største kritikpunkter, det tilbyder stor frihed og nogle af de bedste dialoger vi længe har hørt - og så er der massevis af sjove våben. Det byder også på en spændende og unik spilverden, men i den forbindelse også på en lidt ujævn teknisk side.

Det er måske ikke det letteste spil for nybegyndere at sætte sig ned med, men jo mere tid man bruger med det, jo mere åbner det sig op og den modstand man formentlig følte i starten af spillet, ændrer sig til det modsatte senere hen og det er her, at spillet for alvor får luft under vingerne - der går bare lidt tid. Genre-kendere vil dog med lethed kunne dykke ned i den her verden og den morsomme fortælling fra første minut, for The Outer Worlds 2 betræder ikke ny og ukendt grund her.

Hvis du var til The Outer Worlds og en af dem der synes, at det hele sluttede alt for tidligt, så er The Outer Worlds 2 noget for dig. Nok er det større og også anderledes i forhold til det første spil, men der er ingen tvivl om, at det her, heldigvis, stadig er The Outer Worlds.