The Joneses

Set i et historisk perspektiv befinder vi os som moderne mennesker meget langt fra det nomadiske jæger-samler liv der kan dateres tusinder af år tilbage. Nu til dags er vi afhængige af folk der producerer varer for os, som vi betaler penge for. Vi er, på godt og ondt, forbrugere, og det er præcis denne forbruger- og overskudskultur komediedramaet The Joneses undersøger.

Den perfekte Jones familie flytter ind i en idyllisk amerikansk overklasse-forstad. De har det nyeste elektroniske gear, det flotteste tøj og de lækreste biler. Men de er ikke hvad de udgiver sig for at være, men arbejder i stedet som levende reklameskilte for en reklameorganisation der tjener godt på deres dagligdagspræsentation af produkterne. "Familiefaderen", den nyansatte Steve, har svært ved at opretholde facaden og begynder at skabe problemer for den professionelle karrierekvinde Kate, der spiller hans kone.

En ting man ikke kan tage fra The Joneses er dens originale præmis. Når det virker, er det en flot formuleret kommentar på det senmoderne menneskes forbrugsvaner, men der opstår et problem jo længere handlingen skrider frem. Lidt efter lidt forsvinder hele sælgerplottet og overtages i stedet for af en kærlighedshistorie mellem Steve og Kate. Desuden er der et par ret vigtige aspekter af hele sælgerjobbet der forklares alt for dårligt og som efterlader et par store plothuller.

Heldigvis ødelægger den pludselige invasion af kærlighedsplottet ikke oplevelsen. David Duchovny og Demi Moore er meget troværdige som de levende reklamefacader og kemien mellem dem er forrygende. Især i deres intime scener skinner den menneskelighed, som de ellers er nød til at gemme, imponerende igennem.

Desværre kan skuespillet ikke redde handlingen fra at være forudsigelig og de små subplots der vedrører "familiens" teenagere er temmelig uinteressante. En af de altafgørende nøglescener til sidst hænger slet ikke sammen og skader helheden.

Det er ærgerligt jeg ikke kan give The Joneses en højere karakter end jeg gør. Starten er så lovende og lægger op til at være en samfundskommentar med glimt i øjet, men ender med at ty til konventioner, som er set alt for mange gange før.

Extramateriale:
Der tilbydes overraskende lidt ekstra-materiale på denne udgivelse. Det ville være interessant at høre om idegrundlaget og måske få svar på de pludselige skift undervejs. I stedet får vi tre slettede scener, der er ret uinteressante og som jeg priser mig lykkelig for ikke er inkluderede i den færdige film.