The Informant!

Matt Damon er et godt eksempel på den fleksible skuespiller. Efter at have spillet agenten Jason Bourne, soldaten James Ryan, mestertyven Linus Caldwell, den psykologisk ustabile Will Hunting, CIA-lederen Edward Wilson og dødsenglen Loki, indtager han nu rollen som en ganske normal mand.

The Informant! fortæller historien om Mark Whitacre, en mand der nyder sit liv som velbetalt chef hos majsfirmaet ADM. Pludselig vendes hans verden på hovedet, da han under forvirrende omstændigheder bliver agent for FBI og skal undersøge en sag om storsvindel i salget af lysin, et stof der udvindes fra majs.

Men der er noget galt, for hvem holder øje med om Mark har rent mel i posen?

På pakken beskrives dette som værende et komedie-drama, det er et klart udtryk for den bizarre humor der gennemsyrer oplevelsen, hvor man aldrig er fuldstændig sikker på om man skal grine eller græde.

Marks indre monologer fylder godt i filmen og er så gedigent meningsløse at nogle vil knække sig af grin, hvorimod andre nok klør sig i håret og kigger spørgende på sin sidemand.

Matt Damon er perfekt i rollen og formår ved hjælp af sin positur, ansigtsudtryk og tone at spille den narcissistiske forretningsmand med storhedsvanvid. Han er lige dele charmerende og et kæmpe røvhul når han for eksempel udtaler, at han er agent 0014 fordi: "jeg er dobbelt så klog som 007".

At kalde The Informant! kedelig ville være en fejltagelse, men det er en kontrolleret film. Der er ingen store actionscener eller biljagter. Det er en time og fyrre minutter med folk der snakker.

Men manuskriptet er pragtfuldt og den rolige udførelse med statiske kameravinkler og bizar musik holder underholdningsfaktoren høj hele vejen igennem.

Filmen kan klart anbefales, på trods af en langtrukken start er det en virkelig interessant historie der venter på en, hvis man er tålmodig nok.

Skulle man alligevel miste overblikket. når det bliver rigtig kompliceret, kan man altid glæde sig over Matt Damon, der er i sit absolutte es.